Øvelser i at berøre

svalastog7.jpg 

Billeder fra en udstilling på badet (KunstCentret Silkeborg Bad) 14 + 1 stationer – Øvelser i at berøre. En totalinstallation skabt af den norske kunstner Borgny Farstad Svalastog. En udstilling som handler om rejsen gennem livet. Og som blandt andet rummer en hel masse glassko – eller fødder. Afstøbninger af kunstnerens egne fødder – med alle de menneskelige former og oplevelser, som et par fødder rummer, når de har vandret gennem livet med alle dets udfordringer – både de glade og de smertefulde. Og der er broderier og tryk og kaffekopper og et vandfald bag skodder.

Det er en udstilling, som jeg selv har nydt meget. Nydt for dens enkelhed og dybde.

I weekenden var jeg på arbejde og havde tid til lige at smutte i Skovvilla og fotografere, se udstillingen en sidste gang.

svalastog3.jpg      svalastog1.jpg        

svalastog4.jpg      svalastog5.jpg       

Udstillingen lukker søndag den 4. november.

     

At tage sig tid …

morgendis-red.jpg          

Dagen før var jeg kørt forbi søen med den tildisede overflade. Havde ignoreret den indre stemme, der sagde: Dette er et særligt øjeblik, det er tid at hive kameraet frem, dette er et billede, du måske ikke får at se igen. Men jeg gjorde det ikke. For jeg var på vej på arbejde. Jeg sagde til mig selv: Der bliver nok en anden gang. Den indre stemme protesterede lidt … insisterede … bare fem minutter … det er alt, der skal til for at nyde øjeblikket, fange stemningen. Men jeg kørte videre. Og fortrød … For hvem siger, at disen en anden gang står lige netop så smukt over søen?

Så i går lod jeg den indre stemme overdøve alt andet. Jeg tog mig tid. Fotograferede morgensolen så smukt indhyllet i dis. Og månen som stod så sjældent lavt og stor over horisonten. Nød skønheden.

Glemte tiden.

mane-red.jpg               aftenmane-red.jpg

I bevægelse

bevtegning-m-to-stillinger.jpg

Det er en udfordring for mig at tegne. En udfordring at lære at tegne. En udfordring af øjet, af hånden, af fornemmelsen for former. En udfordring af de indre tegnemønstre, af mine egne snirkler og snørkler. En udfordring at give slip.  Men … jeg er langt om længe (og efter flere års blod, sved og tårer) kommet dertil, hvor der med jævne mellemrum er noget, der lykkes. Samtidig med … at der er så forfærdelig meget at lære endnu. Øvelse er en stor del af det. Ikke det hele … men en stor del.

Tegner hver mandag sidst på eftermiddagen på et hold på Århus Kunstakademi. Croquis. Det er det, der taler til mig. At tegne modeller. Mennesker. I går tegnede vi bevægelsestegning. Hvilket vil sige, at man tegner den stilling/bevægelse, som modellen står i (og man tegner for at fange bevægelsen – ikke for at få det til at ligne). Og det skal gå stærkt, for modellen står som regel kun kort tid i de enkelte stillinger – ofte har man kun et halv minut (som de tre tegninger for neden) til at få en stilling fanget på papiret. Der er ikke tid til at tænke … og det er en stor del af pointen. Så arbejder øjet og hånden spontant … og det lykkes måske at glemme, at man tror, at man ikke kan!

På tegningen øverst har modellen over tre minutter skiftet mellem to stillinger – frem og tilbage – hvor stort set kun fødderne er samme sted. Det vil sige, at man endnu mere tvinges til at give los og bare tegne … nå at fange så meget som muligt … i bidder … altimens modellen skifter mellem de to stillinger.

Selvom det udfordrer mig, selvom jeg kan køre træt, selvom jeg kan synes, at det bare ikke vil fungere, selvom det kan frustrere mig grænseløst og inderligt … så går jeg ikke glip af en eneste tegnemandag … hvis det kan lade sig gøre. Jeg er vild med intensiteten i tegnesituationen … fortabt i fordybelsen. Konstant på jagt efter min streg, mit eget udtryk. I håb om at kunne tegne … endnu mere, endnu bedre … Hele tiden i bevægelse.

 bevtegning-1.jpg        bevtegning-2.jpg        bevtegning-3.jpg     

Ved vejs ende …

strikket.jpg 

Jeg er begyndt at strikke igen. Strikkede meget da jeg var yngre, men har så haft lagt det på hylden, indtil her engang i begyndelsen af dette år, hvor jeg fik færten af det igen. Det skal helst være helt enkelt og på forholdsvis store pinde. Jeg er ikke til al for nydelig strik og små pinde og mønstre og indviklede snit. Jeg strikker for at få noget ud af det, selvfølgelig – altså en kjole eller en sjælevarmer eller en varm trøje. Men jeg strikker allermest for strikningens skyld – den meditative gevinst. Nydelsen ved at sidde med et strikketøj i hænderne, som bare kører derudad, mens tankerne kan vandre frit. Jeg er blevet bidt af det – for at sige det ligeud.

Det er skønt at starte på et nyt strikketøj, at have valgt en model, garn, farve … og jeg kan næsten ikke vente på at se resultatet. Men … det er alligevel et af de værste øjeblikke, når strikketøjet er ved at nå til vejs ende … Som nu min røde sjælevarmer … som jeg kun mangler få pinde på. Den har været som en rød tråd gennem den seneste tid. Og jeg var nødt til at forevige den, mens den stadig var strikketøj … og mens jeg venter på det rette øjeblik til at strikke de sidste pinde. Et særligt øjeblik måske … med en rigtig god film og en god kop kaffe … eller i strejfet og duften af en solbeskinnet efterårsdag … som i dag.

Den første frost

efterarshimmel.jpg

Vågnede her til morgen til sporene af den første nattefrost. Et tyndt lag rim og en lyseblå himmel. Køligt og klart.

Var på solrig endagstur til København i går. Søren skulle aflevere klarinetter til reparation. Malene og jeg hyggeshoppede og spiste konditorkager af den traditionsrige og fyldige (!) slags på La Glace. Købte røde strømpebukser, rød t-shirt og et tørklæde i rødt/sort med prikker. Den røde trænger sig på for tiden …. Sjovt nok.

ken-denning-maleri.jpg     ken-denning-grafik.jpg

Faldt tilfældigt over en udstilling på Galleri København med Ken Denning og en stribe “Unødvendige billeder”. En blanding – som jeg oplevede det – af stor ro og vildskab. Både malerier og tryk. Meget inspirerende!

Mis-forståelse

blogfotos_sille_0071.jpg 

Tydelige tegn, klare signaler. Når Sille lægger sig til rette på armlænet på min grønne lænestol … så er det tid … tid til at snakke, tid til at nusse. Ikke lige om lidt … men nu og her. En kærkommen invitation til nærvær. En anledning til total mis-forståelse.