Reklame på Silkeborg Bibliotek for de lokale deltagende kunstnere i SPOR KUNSTEN – åbne værksteder 2017.
Månedsarkiv: september 2017
SPOR KUNSTEN 2017
Professionelle kunstnere i Århus, Skanderborg og Silkeborg inviterer til SPOR KUNSTEN – Åbne Værksteder i weekenden den 7. – 8. oktober 2017. Værkstederne er åbne fra kl. 11-17 begge dage. Se deltagere og adresser her.
Velkommen i mit grafiske værksted på Møllevej 1, 8881 Thorsø. Kom og snus til duften af tryksværte. Og se blandt andet mine seneste tryk – Islandske spor.
Der vil være kaffe på kanden og mulighed for en snak om kunsten og livet.
Min egen “plakat” til SPOR KUNSTEN 2017. Endnu et islandsk spor. Originalt tryk. Begrænset antal.
Islandske spor
Sommerens skønne skønne rejse til fantastiske Island begynder at sætte sine grafiske spor. Indtryk omsat til tryk. Bjerge, vidder, veje ud i eventyret. Skyer, tåge, disede horisonter. Grønne marker, sort sand, lava. Dybe fjorde. Det mytiske, kraftfulde landskab. Det er så stort. Kun en flig af det kan rummes på et stykke papir.