Søndag den 18. oktober er sidste dag for FAKTOR 13s udstilling PAPIR TIL KANTEN på Museum Silkeborg.

Mit eget bidrag er 14 pupper.

Puppen er et tilbagevendende motiv for mig. Som symbol på transformation – fra larve til sommerfugl. Som symbol på fordybelse, indadvendthed, beskyttelse, afskærmning. Et ekstra lag beskyttende hud, et enrum, en afsondrethed.

På Silkeborg Museum ligger Tollundmanden. Hud om knogler. Et tomt hylster. Og samtidig så fuld af historie. Imponerende bevaret.

Vi bevæger os fra fødsel til død, fra uskyldig renhed til mærket, arret, nedslidt krop.

Der er 7 lyse pupper og 7 mørke.

Materialet er papir. I al sin enkelhed. Suppleret med lidt hørtråd og overfladebehandlet med sort tusch og kulør.

Papir fra næsten bunden.

Et par dage har jeg arbejdet på Papirmuseet for at være i den historiske ramme, men ellers har jeg arbejdet hjemme på eget værksted. Med pulp hentet på Papirmuseet, tygget igennem på museets smukke hollænder.

For år tilbage tog jeg et papirmagerkursus hos Birgit Østergaard og anskaffede i den forbindelse gauskebord og professionelle rammer til at støbe papir i. Og det har været skønt at kunne tage det i brug igen.

Det fascinerer mig at arbejde med papir i 3D og med så få andre materialer som muligt, så det bliver synligt, hvor meget papiret kan i sig selv. Jeg søger enkeltheden og letheden. Hvor mange lag papir er nødvendige for at det kan bære en skulpturel form. En form på papirets præmisser. Fugt gør papiret levende igen, gør at formen kan påvirkes, gør at papiret tager over og selv former sig ….

Overfladerne i de mørke pupper er inspireret af Tollundmandens mørke farver, men også af Silkeborg Museums lerkar – deres overflader og skårsamlinger. Stumper og stykker samlet til en tilnærmelsesvis helhed i forsøg på at få et indblik i fortiden. Sådan samler sytråden pupperne.

Præsentationen af de 14 pupper lægger op til tanker om arkæologiske fund fremlagt på et museum på rad og række – til yderligere undersøgelser af forskelle og ligheder.