Tilfældige billeder fra en helt almindelig tur. Jeg skulle vist bare en tur i teatret. Frem og tilbage. En køretur midt i vinterens mulm og mørke. Kameraet suger langsomt til sig, balancerer på kanten af tilstrækkeligt lys. Farten trækker lysprikker i langdrag. Inde i mørket gemmer der sig et væld af historier. Verden bliver anderledes, når den næsten ikke kan ses. Små prikker af lys fylder og trækker opmærksomheden til sig. Neonlys strækker sig i abstrakte flader ud i mørket. Kringelkroge bliver forunderlige, måske næsten skræmmende. Kalder på udforskning. Eller på flugt? Omgivelsernes mørke og lyse tråde trækkes indad. Og jeg ender et helt andet sted ….
Her vises et uddrag af serien.
.