Monthly Archives: september 2019

Mennesket lever ikke af brød alene

Arbejder for tiden med forberedelser til udstillingen UseLess sammen med Lars Waldemar, Helle Bovbjerg og Mette Mailund Strong. En udstilling, der kredser om værdi. Hvornår har noget værdi, og hvornår er noget værdiløst? Er kunsten i sig selv unyttig, værdiløs? Og kan vi ændre noget værdiløst, et affaldsprodukt til noget, der har værdi?

En ting vi måske kan blive enige om er, at mennesket ikke lever af brød alene. Vi har brug for ånd og sjæl, natur, musik, litteratur og meget mere. Og billedkunst!

I min verden, i mit værksted, har det aktuelt ført til en stribe tryk på brugt bagepapir. Hvis trykkene ikke forsvinder her i den kommende weekend, hvor jeg holder åbent værksted i forbindelse med SPOR KUNSTEN, så kommer de måske med til udstillingen UseLess (som åbner 18. januar 2020 i Kunstpakhuset i Ikast).