Mennesket lever ikke af brød alene

Arbejder for tiden med forberedelser til udstillingen UseLess sammen med Lars Waldemar, Helle Bovbjerg og Mette Mailund Strong. En udstilling, der kredser om værdi. Hvornår har noget værdi, og hvornår er noget værdiløst? Er kunsten i sig selv unyttig, værdiløs? Og kan vi ændre noget værdiløst, et affaldsprodukt til noget, der har værdi?

En ting vi måske kan blive enige om er, at mennesket ikke lever af brød alene. Vi har brug for ånd og sjæl, natur, musik, litteratur og meget mere. Og billedkunst!

I min verden, i mit værksted, har det aktuelt ført til en stribe tryk på brugt bagepapir. Hvis trykkene ikke forsvinder her i den kommende weekend, hvor jeg holder åbent værksted i forbindelse med SPOR KUNSTEN, så kommer de måske med til udstillingen UseLess (som åbner 18. januar 2020 i Kunstpakhuset i Ikast).

 

Vrangen ud

 

Jeg deltager i ProKKs udstilling i anledning af Festugen i Århus 2019. Udstillingen giver hver kunstner et spillerum på 30 x 30 cm. På gulv, på bord eller på væg.

Udstillingen vises i Spanien 19B, Kalkværksvej 7, Århus C, fra den 31. august til den 8. september kl. 11-17. Der er fernisering fredag den 30. august kl. 16-19. Jeg er der selv fra kl. 16 til ca. 17. Alle er velkomne!

Mit bidrag: objekt/skulptur med titlen VRANGEN UD.

Arbejdsophold på Færøerne – mellem tåge og tinder

Jeg er draget på rejse med mit værksted. Ikke hele værkstedet, men en del af det. En lille grafikpresse, en stak offsetplader, lidt fremkalder, noget tryksværte og en kvart pakke trykpapir. Og så lidt løsøre 🙂

Anledningen er et bevilget ophold i Listamannahúsið á Dalatrøðni, også kaldet Kambans Hus (kunstnerhus) i Thorshavn, Færøerne. 14 dage.

På mit værksted hjemme har jeg et belysningsskab, hvor jeg kan belyse motiver over på offsetplader. Det har jeg ikke kunnet tage med 🙂 Så mit “belysningsskab” her består af en papkasse, en glasplade, en stykke papir som lukkemekaniske … og dagens lys. Og i et land, hvor tågen tit lægger sig og lyset indimellem går lidt i gråt her om sommeren, så er det en lidt vanskelig størrelse at arbejde med. Så jeg har suppleret med polyesterplader. Men det er sjovt at arbejde med dagslysbelysning på den enkle måde. Og det bliver også langt hen ad vejen godt. Min super gode printer har jeg heller ikke kunnet tage med, så en anden ting der gør, at det ikke kan blive helt lige så nuanceret, som det jeg laver hjemme, er begrænsningerne i den lille laserprinter, som jeg har medbragt. Men det fungerer!

Det er VIDUNDERLIGT at være afsted på arbejdstophold på denne måde. Huset er dejligt at være i, der er god plads i atelieret ….. og tiden er helt min egen. Sammen med Søren, som bruger opholdet til at finpudse Stravinskys “Tre solestykker for klarinet”. Så der er også lyd huset.

Vi suger indtryk til os. Fordøjer. Omsætter. I et land fuld af grønne nuancer, rå klipper, smukke landskabslinjer, og tåge der smyger sig silkeblødt om fjeldene. Et landskab der bare ligger der … og har ligget der i årtusinder. Og samtidig er et landskab i ustandselig forandring.