Jeg har købt en pakke. En hvid pakke. Forseglet med tape. Nummereret. “Hvidpapirfeber 393”. Jeg måtte eje den … denne mystiske pakke med et indhold, som ingen kunne fortælle mig, hvad er … Jeg kunne mærke mig frem til … og gætte ud fra sammenhængen … at der måtte være tale om en bog. Men derudover bærer pakken på et totalt hemmeligt indhold. Spørgsmålet er … om jeg nogensinde vil åbne den og fravriste den dens hemmelighed? En del af mig ønsker at bevare den som mystisk og fantasiskabende. En anden del af mig vil have svært ved … meget svært ved … ikke at lirke den åben og se!

Jeg har købt den hvide pakke nr. 393 på Silkeborg Kunstmuseum, hvor jeg var for at se udstilling med Christian Vind “Tegn og underlige gerninger”.  Christian Vind beskrives i materialet til udstillingen som billedakumulator, tingsamler, arkæolog, maler, kunsthistoriker, øjenåbner og Jorn-elsker (udstillingen går i dialog med Jorns værker og samlinger på Silkeborg Kunstmuseum).

Det jeg selv lagde mest mærke til, var alle hans små bøger … og måden han bruger bogstaver/tekst til at skabe billeder med. Et indspark til et projekt, som jeg selv skal i gang med … helst snart … at skabe en bog (eller flere) til 5th International Artist’s Book Triennial Vilnius 2009 (http://www.bokartas.lt/), hvor emnet er “Text”. Egentligt et svært emne, synes jeg, til en Artist’s Book udstilling, fordi tekst er så almindeligt i bøger. Jeg savner lidt fantasifuld rammesprængningsincitament. Men det kan jo være, at det kan graves frem alligevel.

Her lige et par billeder af nogle af Christian Vinds bøger:

Jeg forsøger at få hul. Forsøger at få fat på en ende. En begyndelse. Vrider og vender mig. Graver. Graver mig ned. Ned i de indre gemmer. Og ned i fotoarkivet.

Jeg skal lave 9 bøger til sommerens X-Piir udstilling i Uhresalen i Hinnerup. Det samme skal de andre X-Piir medlemmer. 9 bøger hver …. lavet af 9 ark, som foldes til A5 format. Bøgerne skal være helt ens udenpå, men må være hvad som helst indeni. Enkle eller komplicerede. Fyldte eller nærmest tomme. Syede, tegnede, klistrede, trykte. Det er helt op til den enkeltes temperament.

9 er ikke så lidt, når jeg sådan står og skal i gang med det. En lidt lang ende at stå ved begyndelsen af. Men også en sjov ende …. som jeg glæder mig til … midt i hvad-skal-jeg-dog-lave-uroen!

I fotoarkivet ligger nogle forbifarts-billeder … taget gennem ruder på forskellige ture. De fascinerer mig … disse slørede tilstande, som opstår i forbifarten, når livet haster videre fra et punkt til et andet. Jeg dykker ned i stemningen. Finder billeder frem. Lader ordene flyde. Flyde sammen.

Den første bog er undervejs. Overraskende hastigt … og samtidig så stille.

I forbifarten
sløres tilværelsen
gennem ruden
synes alt fjernt
og hastigt
videre
til det næste
stop
mellem to
punkter
kan der være
langt
alt
for langt
og for langsomt
for sindet
der gerne vil
finde frem
gennem tilværelsessløret
før
det er for sent

Indeni
står det
næste skridt

stille

Vinterferie. Malene har besøg af kusine Katrine. Altid fornøjeligt. De hygger sig, de to – med powershopping og en stak film og så i går en gang kur til håret. Det meste af en flaske mayonnaise og en sjat honning blev blandet sammen … og smurt i håret. Og så blev der formet alskens frisurer … og poseret for fotografen!

Familietræf på badet (KunstCentret Silkeborg Bad – www.silkeborgbad.dk) i solskin og blå himmel. Luften var fuld af fuglefløjt og forårsfornemmelser.  Vi kiggede udstillinger – der er lidt af hvert at se på badet i øjeblikket (især udstillingen “Det evige nu” med fotograf Kirsten Klein og skulptør Eli Benveniste trækker i mig personligt) – og drak kaffe i cafeen. Og så stornød vi det fine vejr.

     Thank you!

Dr. Masaru Emoto har udgivet bogen “The Message of Water” i 1999. I denne bog beskriver han sine undersøgelser af de krystalformer vand danner, når det fryses ned. Dr. Masaru Emoto konkluderer, at krystallerne falder meget forskelligt ud, afhængig af hvilket ord eller hvilken musik det blev påvirket af lige inden nedfrysningen. Positivt ladede ord som “håb”, “kærlighed” og “tak” giver smukke, klare, regelmæssige former, mens negativt ladede ord som “had” og “jeg slår dig ihjel” giver plumrede, uklare former.

Mennesket består af 70% vand.