Daily Archives: februar 21, 2008

I forbifarten

i-forbifarten-2.jpg   i-forbifarten-1.jpg

Jeg forsøger at få hul. Forsøger at få fat på en ende. En begyndelse. Vrider og vender mig. Graver. Graver mig ned. Ned i de indre gemmer. Og ned i fotoarkivet.

Jeg skal lave 9 bøger til sommerens X-Piir udstilling i Uhresalen i Hinnerup. Det samme skal de andre X-Piir medlemmer. 9 bøger hver …. lavet af 9 ark, som foldes til A5 format. Bøgerne skal være helt ens udenpå, men må være hvad som helst indeni. Enkle eller komplicerede. Fyldte eller nærmest tomme. Syede, tegnede, klistrede, trykte. Det er helt op til den enkeltes temperament.

9 er ikke så lidt, når jeg sådan står og skal i gang med det. En lidt lang ende at stå ved begyndelsen af. Men også en sjov ende …. som jeg glæder mig til … midt i hvad-skal-jeg-dog-lave-uroen!

I fotoarkivet ligger nogle forbifarts-billeder … taget gennem ruder på forskellige ture. De fascinerer mig … disse slørede tilstande, som opstår i forbifarten, når livet haster videre fra et punkt til et andet. Jeg dykker ned i stemningen. Finder billeder frem. Lader ordene flyde. Flyde sammen.

Den første bog er undervejs. Overraskende hastigt … og samtidig så stille.

I forbifarten
sløres tilværelsen
gennem ruden
synes alt fjernt
og hastigt
videre
til det næste
stop
mellem to
punkter
kan der være
langt
alt
for langt
og for langsomt
for sindet
der gerne vil
finde frem
gennem tilværelsessløret
før
det er for sent

Indeni
står det
næste skridt

stille