Månedsarkiv: november 2018

Som man råber i skoven får man svar

I samarbejde med Joe Ingvartsen (kunstnerduoen INGVARTSEN / REJNERT) en lille udstilling i Holme Kunsthal. En grafisk installation med titlen “Som man råber i skoven får man svar”.

Som man råber i skoven, får man svar

Udtrykket, som man råber i skoven, (så) får man et svar, betyder i dag, at man kan vente samme optræden, samme højlighed eller uhøflighed eller lignende af sine omgivelser, som man selv præsterer. Man får igen med samme mønt, kunne man også sige. Man kan ikke vente blidere tone fra den anden end den, man selv anlægger. Vendingen er gammel, mindst fra 1700-tallet. Det kommer af det fænomen, at når man råber i en tæt skov, så er der ekko. Ekkoet i skoven svarer fuldstændig til ens egne ord. Deraf billedet.

(Kristeligt Dagblad, 29. maj 2012)

Som man råber i skoven, får man svar er en grafisk installation af kunstnerduoen INGVARTSEN / REJNERT.

Installationen er tænkt som en (humoristisk, men alligevel alvorlig) kommentar til herskende problemer med at tale pænt til hinanden i forskellige sociale sammenhænge, problemer med at bevare en åbenhed og tolerance over for mennesker, som lever på en anden måde, fordi de kommer fra andre kulturer eller over for mennesker, som bare har valgt at leve/udtrykke deres personlighed på måde, som ikke lige er ens egen. En adfærd der skaber grøfter i stedet for at bygge broer.

Det burde være klart: Det man sender ud, får man tilbage – måske ikke lige med det samme, men så på et andet tidspunkt.

Der er heldigvis også en positiv version: Hvis man smiler til verden, smiler den igen 😊

– – –

Kunstnerduoen INGVARTSEN / REJNERT har arbejdet mere eller mindre intensivt sammen siden 2009. Duoen består af: Joe Ingvartsen (www.joeingvartsen.wordpress.com) og Lis Rejnert Jensen (www.lisrejnertjensen.dk).