Rejser. Ud i verden. Ind i den indre. Det hele hænger sammen. Alt bringer nye erfaringer, nye erkendelser. Bringer den rejsende et nyt sted hen.

Lige hjemkommet fra Berlin. Samme rejsemål for fjerde år i træk. En ny rejse hver gang. Altid noget nyt med hjem i bagagen. En lille bog er det blandt andet blevet til. En rejsebog.

Teksten på bagsiden lyder:

Rejse. Stå på toget et eller andet sted. Blive en del af et menneskemylder.
På vej i alle mulige retninger. Korte ture. Lange rejser. Rejser for at komme
hjem. Rejser for måske aldrig at vende tilbage. Tage af sted for at skulle på
arbejde, på besøg, på indkøb, på andet. Tage af sted for at starte på en frisk,
for at komme et andet sted hen. Rejse for sig selv. Rejse sammen. Mødes
med nogen. Mødes tilfældigt. For altid. Eller kortvarigt. Måske bare mellem
to stationer. Møde en der skiller sig ud, lukker sig op, virker velkendt, føles
kær. Få lyst til ikke at skulle stå af toget. Få lyst til at blive, selvom vejen så
bliver en helt anden. Få lyst til ikke at skulle tænke på, hvor en ny vej kunne
føre hen. Bare rejse ud i hjertets blå. Stå på toget et eller andet sted. Og stå
af et helt nyt sted. Følge den indre stemme. Lytte. Mærke. Udforske. Elske.
Rejse. Finde hjem.

Berlin, U-Bahn, Hallesches Tor – Friedrichsstrasse, torsdag den 23. juli 2009

Da vi var i Berlin til nytår, traskede Søren og  jeg afsted i sneen for at finde et nyt udstillingssted, Temporäre Kunsthalle … men da vi nåede frem … var der ingen udstilling. Så vi måtte vente til denne sommers tur til Berlin med at se det nye sted. Vi drog altså afsted igen … og der var bestemt åbent og gratis entre. Så vi lukker glad døren op til udstillingsrummet … som viser sig at være … et stort tomt rum og rumsterende lyde. Og min første tanke er: Åh nej, nu har vi – selvom jeg har tjekket via nettet – alligevel været uheldige igen og er kommet midt i et udstillingsskift. Og jeg må tilstå, at jeg følte mig lidt taget ved næsen. Der skulle være åben .. men der er bare et stort tomt rum. Med et loft af forskalningsbrædder. Og så alle de her lyde .. som om nogen tramper rundt oven på. Og så … dæmrer det langsomt for os … at vi faktisk befinder os midt i værket … som er en blanding af det tomme fysiske rum og så alle lydene.

Vi lægger os på gulvet i midten af rummet og lader os indtage. Følger lydenes bevægelser og rytme. Og der danner sig indre billeder af, hvad i alverden det kunne være der kunne foregå oven over loftet af forskalningsbrædder. Som at bo i en etageejendom, hvor man kan høre ovenboen. Og det tomme rum, som vi er i, virker som forstærker. Der trampes afsted, skramles, rulles, er totalt stille … i en rytmisk, varieret symfoni. Skarpe lyde, bløde lyde, rullende lyde, klaprende lyde, slæbende lyde, klaskende lyde … Og jeg tænker: Hvad sker der nu? Og nu? Og jeg kan ikke lade være med at trække på smilebåndet. Og falder faktisk pladask for værket. For dets enkelhed. For dets insisteren på, at hvis du ikke giver dig tid til at lytte … ja, så oplever du ikke værket, så går du glip af det. Frækt, dristigt, stærkt – ganske enkelt! Og det tomme rum er pludselig så fyldt, så fyldt. Og jeg kommer til at tænke på en sentens, jeg er stødt på tidligere på dagen i en anden udstilling: “Du ser ikke verden, som den er. Du ser verden, som du er.”

Værket hedder Compass og er skabt af kunstnerne Allora & Galzadilla.

Jeg elsker skitsebøger. Elsker at se andres skitsebøger – gennemtegnede, gennemmalede, gennemskrevne. Ofte småmisundelig på at de kan. Sidde et eller andet sted i verden og skildre deres oplevelser i streg, i farver, i kruseduller. For når jeg selv går i gang … og jeg har forhåbningsfuldt masser af tomme skitesebøger liggende i alle slags størrelser … så går der gerne censur i det. Så synes jeg at det bliver noget værre makværk, noget rod, grimt. Og så holder jeg op igen, hiver siderne ud, smider bogen væk.

MEN! Nu har vi i ARTROVERT aftalt at skitseboge den. Og givet hinanden den udfordring, at vi skal i hver skitse skal bruge noget indlimet (foto, udklip …) og bruge streg (blyant, tusch whatever). Og så kører vi med et fælles emne, som skifter hver fjortende dag. Først lagde Giuli ud med TIDSLOMME, så smed Hanne TRANSFORMATION på bordet. Og senest har jeg – midt i denne ferietid – lanceret REJSE F E B E R. Som jeg nu synes også kan dække bredere end sommerferiens rejser. Hvor mange skitser vi laver pr. ordrunde er helt op til os selv.

Oven for det jeg fik lavet til TRANSFORMATION. Indrømmet: Det bliver ikke til så meget streg … endnu … (og det ville jeg ellers have godt af!) … men til gengæld en del indlimet – selvproduceret eller hentet andre steder fra.

Har været på Charlottenborg og se udstillingen “Værker der virker”. Jeg ved ikke, om det er alle værkerne, der virker. Men nogen af dem gør bestemt. Virker og påvirker. Der er rummene man skal kravle og kante og kæmpe sig gennem, fordi der er trukket tråde alle vegne … og stadig bliver det, da gæster kan “lege” videre med værket. Og så er der det vidunderlige hvide rum med en kæmpeseng, snehvidt sengetøj og en himmel af hvide snore (Culture Camping – Bosch & Fjord). Super æstetisk, minemalistisk smukt. Et værk der virkelig virker … hvis hensigten er at man synker ned i ro … så meget at man falder i søvn. Det gjorde Søren i hvert fald! (Og rent faktisk så kan man – skriver kunstnerne om værket – bestille tid til overnatning der …). Og så er der den lille bil, der har fået “vinger” i form af en luftballon. Hvem drømmer ikke om at kunne flyve lidt væk … drømme … se det hele lidt fra oven ….

Hvad

Hvad nu hvis det virker … mod stress, mod tungsind, mod tabt livsmod. Hvad nu hvis det får hjertet til at banke roligere, blodet til at løbe friere, smerter til at forsvinde. Hvad nu hvis det er så sjovt, farverigt, smukt, inspirerende, udfordrende, tankevækkende, at både krop og sjæl får det bedre? Det er i hvert fald det jeg håber … mens jeg sidder her og “skriver recepter ud”.

Også i håb om at vi tænker over, hvor skal vi i grunden sætte ind i vores sundhedssystem, i vores samfund. Skal vi reparere skader eller skal vi give os selv bedre jord at vokse i? Selv ville jeg ikke kunne leve uden at skabe, jeg ville ikke kunne leve i en verden uden dans, musik, billedkunst osv. Det ville være som at miste solen eller vandet eller ilten …

Fra den 27. august  kan man besøge Højbjerg Bibliotek og få sit eget skud kunst på recept (en måned frem eller så længe recepter haves på lager). Men allerede nu kan man følge med i projektet her!

Så har jeg været i gang med at frembringe mine posedamer til det fælles ARTROVERT projekt BAGLADY eller POSEDAMERNE … eller hvad nu den nye bog kommer til at hedde. Giuli står for ideen med at bruge brune papirsposer til en bog … og i den efterfølgende frem- og tilbageskrivning så havnede vi hurtigt i en posedamebog. Og Guili lagde ud til vores seneste arbejdsmøde med tre skønne variationer over temaet Giuli som posedame (se tidligere indlæg her). Svært at hamle op med, må jeg sige! For Guili kan altså det der med humor og så den håndværksmæssige teknik, der skal til at få det finurlige til at fungere i praksis.

Men altså … jeg har nu fået lavet mine tre variationer over temaet Lis som posedame. Som I så kan se her. Lis med lyserødt strutskørt er så absolut min egen favorit. Meningen er (hvilket I vil kunne se på det tidligere indlæg), at damerne skal ligge i poserne … og så kan bogkiggeren hive dem ud af poserne … surprise, surprise! Og nogen gange kan man jo godt have det sådan, at det ville være vidunderligt, hvis en eller anden lige gav en en hånd og hev en ud af posen!

Den endelige posedame-bog får I at se, når Giuli har samlet vores tre bidrag til en helhed.

Endnu en af ARTROVERTs kuffertbøger er taget på rejse ud i verden. Vores “Beyond words” er blevet udtaget til udstillingen af samme navn “Books … beyond words”, som vises på East Gippsland Art Gallery, Australien (East Gippsland Art Gallery’s Award for artists’ books) fra 8. august til 1. september 2009.

Se flere billeder her og tidligere indlæg her.