Da vi var i Berlin til nytår, traskede Søren og  jeg afsted i sneen for at finde et nyt udstillingssted, Temporäre Kunsthalle … men da vi nåede frem … var der ingen udstilling. Så vi måtte vente til denne sommers tur til Berlin med at se det nye sted. Vi drog altså afsted igen … og der var bestemt åbent og gratis entre. Så vi lukker glad døren op til udstillingsrummet … som viser sig at være … et stort tomt rum og rumsterende lyde. Og min første tanke er: Åh nej, nu har vi – selvom jeg har tjekket via nettet – alligevel været uheldige igen og er kommet midt i et udstillingsskift. Og jeg må tilstå, at jeg følte mig lidt taget ved næsen. Der skulle være åben .. men der er bare et stort tomt rum. Med et loft af forskalningsbrædder. Og så alle de her lyde .. som om nogen tramper rundt oven på. Og så … dæmrer det langsomt for os … at vi faktisk befinder os midt i værket … som er en blanding af det tomme fysiske rum og så alle lydene.

Vi lægger os på gulvet i midten af rummet og lader os indtage. Følger lydenes bevægelser og rytme. Og der danner sig indre billeder af, hvad i alverden det kunne være der kunne foregå oven over loftet af forskalningsbrædder. Som at bo i en etageejendom, hvor man kan høre ovenboen. Og det tomme rum, som vi er i, virker som forstærker. Der trampes afsted, skramles, rulles, er totalt stille … i en rytmisk, varieret symfoni. Skarpe lyde, bløde lyde, rullende lyde, klaprende lyde, slæbende lyde, klaskende lyde … Og jeg tænker: Hvad sker der nu? Og nu? Og jeg kan ikke lade være med at trække på smilebåndet. Og falder faktisk pladask for værket. For dets enkelhed. For dets insisteren på, at hvis du ikke giver dig tid til at lytte … ja, så oplever du ikke værket, så går du glip af det. Frækt, dristigt, stærkt – ganske enkelt! Og det tomme rum er pludselig så fyldt, så fyldt. Og jeg kommer til at tænke på en sentens, jeg er stødt på tidligere på dagen i en anden udstilling: “Du ser ikke verden, som den er. Du ser verden, som du er.”

Værket hedder Compass og er skabt af kunstnerne Allora & Galzadilla.