Dimissionshøjtidelighed. Ni års skolegang afsluttet med 9. klasses afgangseksamen. Eksamensbeviset overrakt. Et håndtryk. En tale af klasselæreren siden 6. klasse. Personligt afsnit til hver enkelt elev. Ord om klasselivet, ord til livet. Flere håndtryk. Et par fællessange. Kaffe og lagkage. Og så et farvel til Tungelundskolen, til lærere og til klassesamværet. Et sidste håndtryk.

Min datter, Malene har afsluttet folkeskolen og skal i gymnasiet efter sommerferien. En ny spændende tid venter forude.

Men det der med fotografering … det er det altså stadig ikke altid lige let at få lov til!

Det er tæt på. At min hjemmeside er helt færdig. Der mangler stadig lidt – men det er lige før! Jeg skylder Tina stor tak! Jeg har lavet en skitse, men det er hende, der kan det med hjemmesider – som får det til at fungere i praksis. Jeg er vildt imponeret!

Se min hjemmeside her:
http://lisrejnertjensen.dk/

Og tag så absolut et kig på Tinas egen hjemmeside:
http://www.gjerulffgrafik.dk/

X-Piir udstillingen “FRA PIXI TIL XL” nærmer sig hastigt. Heldigvis står jeg lige nu med fire dage i træk til fordybelse. Dejligt! Og tiltrængt!

Billedet er fra mit værkstedsbord i dag. 117 bogprojekter … Nahhh, måske knap så mange. Men en del. Er selv stadig spændt på at se, hvor det hele ender! Men jeg har på fornemmelsen, at jeg ender i den noget minemalistiske boldgade … og med en del sort, hvidt og rødt … og med en masse ord. Kan bare ikke slippe uden om ordene.

Der er kun få uger til X-Piirs udstilling med Artists’ Books på Hinnerup Bibliotek og Kulturhus. Og der mangler stadig en del. Så jeg forsøger at arbejde på højtryk på den front – midt i livets andre gøremål og uberegnelige og til tider ubelejligede foranderlighed. Det er jo ikke altid det lige arter sig … livet … på den måde jeg gerne så. Men så må jeg vel bare lære at se med andre øjne? Eller også arter det sig netop som det skal? Jeg kan bare ikke få øjnene op for det lige i det forandringsfyldte … hudløse … øjeblik.

Men heldigvis … så er kreativiteten/kunsten altid en god rejsefælle. Her er altid hjælp at hente. Her kan der udtrykkes, gennemleves, bearbejdes, gives slip, skabes nyt. Her synker jeg ind i mig selv, her kommer jeg videre.

Lige p.t. er jeg i gang med en gang rød højglans spray og nogle store ord. Og mens jeg arbejder med de allerede planlagte og fremadskridende projekter dukker nye op fra hjernekistens dyb. Pyhhhaaaa … jeg får se, hvor meget jeg når!

Hver morgen – i disse solfyldte dage – dækker jeg bakken fra min farmor med frisk frugt, knækbrød, æg – eller hvad dagen nu byder på – og en god kop latte og sætter mig ud under mit højtelskede pæretræ. Der går ikke længe, før husets katte har lugtet lunten og indfinder sig til morgenhyggen, kredser om mig, vil snakkes med, nusses.

Der sidder jeg så – med udsigt til lillablomstrende rhodendendron og en plet med tusindfryd – under pæretræsløv og fuglekvidder og i hyggeligt katteselskab … og nyder en stille halv time. En vidunderligt givende og rig halv time.

En anbefaling. Hvis I støder på en udstilling med den iransk-amerikanske kunstner Shirin Neshat … så gå ind og se den. Jeg har set to udstillinger med hende på Aros http://aros.dk/page.asp?sideid=482&zcs=3 – og har været meget rørt og begejstret begge gange. Den seneste udstilling “Women without men” omfatter 5 videoinstallationer, som bygger (frit) på en roman af den iranske fortatter Shahrnush Parsipur, hvis literære produktion i dag er bandlyst i Iran. Shirin Neshats udstilling var en stærk, smuk, poetisk, gribende, tankevækkende, uudslettelig oplevelse. Jeg så den to gange … og ville gerne have set den igen om nogle uger – men udstillingen havde sidste dag den 25. maj.

Her et citat fra kataloget til udstillingen:

“I sine værker åbenbarer Shirin Neshat en eksotisk, fængslende, men samtidig uafrystelig verden skildret med et stringent og særdeles æstetisk billedsprog. Man lades aldrig uberørt i sit møde med Shirin Neshats univers. Hun tager i sin kunst udgangspunkt i sin islamiske kulturbaggrund, men temaerne i værkerne er universelle og eviggyldige. Som menneske og kunstner står hun mellem øst og vest og inddrager historien fra begge sider.”