Elsker – elsker ikke

 

Der er ingen tvivl. Jeg elsker når den ene ide føder den næste, som leder til den næste, som giver næring til den næste og så videre og så videre og så videre. Jeg elsker, når små afprøvninger, som i sig selv ikke lige bliver til noget, pludselig – når de lægges sammen – bliver til en masse. Når summen af det jeg ved, kan, tænker, føler går op i en højere enhed.

I dag faldt jeg f.eks. over en æske bogstavstempler. Helt enkle. Og en rød stempelpude. Og lagt sammen med noget, jeg allerede var i gang med derhjemme og et par flyvske tanker over en kop kaffe på Drudenfuss, så ser det ud til at kunne blive en bog. Formentlig. Det tegner i hvert fald til det. Sådan en helt let og luftig en.

Og der er brug for bøgerne. Og helst i stort format. Til den kommende X-Piir udstilling på Hinnerup Bibliotek og Kulturhus (fra 2. juli 2008). Det er også i den forbindelse, at vi i gruppen laver Pixi-bøger i lange baner.

Og jeg elsker, når der kommer uventede gaver ind ad døren. Som dette fyld i en pakke. Det er sådan set bare fyld … affald … hvis man ser sådan på det. Men det er også noget andet … et eller andet … noget der kan blive til noget, gemmer på noget … Jeg ved ikke lige hvad. Jeg kan bare mærke, at det taler til mig, frister mig.

Og jeg elsker af have sådan en periode, som jeg har i øjeblikket. Hvor ganske få feriedage lagt sammen med en stribe helligdage og mine almindelige fridage giver en lang periode, hvor jeg kan fordybe mig i diverse kunstneriske projekter. Det er den rene svir. Lyksaligt! Bortset fra måske … at jeg ikke kan lade være med at knokle i nærmest døgndrift … nu jeg endelig har tid til fordybelsen.

 

 

 

 

                                                                      

Tomhed og kreativitet

 

For et stykke tid siden kom der en mail fra Gulla (tak!). En videregivet invitation til at deltage i et projekt “Tomhed og kreativitet” (Vuoto e creativitá) igangsat af en italiensk kunstner. Titlen fængede med det samme … og det tog ikke mange øjeblikke, før ideen var der. Sådan er det nogen gange … så kommer det bare dumpende ud af det blå. Forbløffende og herligt. Især fordi der andre gange skal graves dybt for at finde frem til det, der skal laves.

Eneste lille ting jeg skulle tygge lidt på var det runde format (alle bidrag skal være 30 cm i diameter og max. 5 cm høje – og ellers var der frit slag), som er meget … ja … rundt!

Mit bidrag kan ses her (og ja, der er lys i den lyse plet man kan se!).

Alle værker vises på en udstilling i Studio D’Ars i Milano den 13.-19. maj 2008. Og der udgives et udstillingskatalog. Heldigvis … for jeg kommer jo nok ikke til Italien og ser udstillingen. Det ville jeg da ellers rigtig gerne!

     

                                                 

4th International Collage Exhibition Vilnius 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sidste sommer sendte jeg to collager afsted til Vilnius … i håb om at komme med på 4th International Collage Exhibition Vilnius 2008 (http://www.bokartas.lt/). Og det lykkedes! Så for andet år i træk har jeg værker med på den internationale collage-udstilling.

I år er temaet “Every night the same” og mine to bidrag kan ses her.

Udstillingen åbner i morgen … og hvor ville jeg ønske, at jeg lige kunne smutte en tur til Vilnius og se den. Men måske til næste år (hvor der også skal være bogudstilling (omtalt andetsteds her på bloggen). Her håber jeg også at få lavet noget, der slipper gennem nåleøjet).

                                                             

 

 

 

 

 

 

 

Flyde i et …

Noget af det bedste jeg ved … efter en god svømmetur … er at ligge og flyde i vandet. Bare ligge og flyde … helt stille … lige i vandoverfladen. Slappe totalt af. I ben, i arme, i krop, i hoved. Lade vandet bære mig. Nyde fornemmelsen af ikke at skulle gøre andet … end slappe af … tillidsfuldt, overgivent, fredfyldt. Flyde som et blad i vandoverfladen, mens alt andet må vente … forsvinder. Næsten flyde i et med vandet.

Det gode er, at jeg kan tage fornemmelsen med hjem. Eller i hvert fald erindringen. Jeg kan hente den frem, når jeg vil. Forestille mig at jeg flyder i det smukkeste blikstille hav med solen over mig.

Kommer til at tænke på et maleri jeg så på en udstilling på Silkeborg Kunstmuseum (november 2007) med værker af Willumsen. Et maleri ophængt helt alene på en stor væg. En kvinde, liggende, med løftede arme, afslappet, måske sovende. Flydende. Smukt.