Der er ingen tvivl. Jeg elsker når den ene ide føder den næste, som leder til den næste, som giver næring til den næste og så videre og så videre og så videre. Jeg elsker, når små afprøvninger, som i sig selv ikke lige bliver til noget, pludselig – når de lægges sammen – bliver til en masse. Når summen af det jeg ved, kan, tænker, føler går op i en højere enhed.

I dag faldt jeg f.eks. over en æske bogstavstempler. Helt enkle. Og en rød stempelpude. Og lagt sammen med noget, jeg allerede var i gang med derhjemme og et par flyvske tanker over en kop kaffe på Drudenfuss, så ser det ud til at kunne blive en bog. Formentlig. Det tegner i hvert fald til det. Sådan en helt let og luftig en.

Og der er brug for bøgerne. Og helst i stort format. Til den kommende X-Piir udstilling på Hinnerup Bibliotek og Kulturhus (fra 2. juli 2008). Det er også i den forbindelse, at vi i gruppen laver Pixi-bøger i lange baner.

Og jeg elsker, når der kommer uventede gaver ind ad døren. Som dette fyld i en pakke. Det er sådan set bare fyld … affald … hvis man ser sådan på det. Men det er også noget andet … et eller andet … noget der kan blive til noget, gemmer på noget … Jeg ved ikke lige hvad. Jeg kan bare mærke, at det taler til mig, frister mig.

Og jeg elsker af have sådan en periode, som jeg har i øjeblikket. Hvor ganske få feriedage lagt sammen med en stribe helligdage og mine almindelige fridage giver en lang periode, hvor jeg kan fordybe mig i diverse kunstneriske projekter. Det er den rene svir. Lyksaligt! Bortset fra måske … at jeg ikke kan lade være med at knokle i nærmest døgndrift … nu jeg endelig har tid til fordybelsen.