Hanne (http://ihanne.wordpress.com/) sendte et link. Et link til en hjemmeside, hvor et par kunstnere fra Syd Korea og Irland, indbyder andre kunstnere til at deltage i et mail art-projekt (værker i postkortformat). Emnet: Salt & peber. Spice in life … spice of life. Alle mail art værker udgives i katalog – og vises måske på udstilling. Kunstnere fra hele verden deltager. Se siden her: http://www.redfoxpress.com/salt.html – hvor alle bidrag kan ses.

Mennesket har brug for salt for at kunne leve. 3-5 gram om dagen. 
Og så er der også det her med, at noget … nogen … kan være livets salt.
For mig den uundværlige kærlighed. I alle dens former.

Peber giver – sammen med alle de andre krydderier – uundværlige smagsoplevelser.

Ovenfor mit bidrag. Et lille værk i flere lag. En baggrund og to gennemsigtige lag. Mellem baggrunden og det første gennemsigtige lag er der peber. Mellem det lag og det yderste gennemsigtige lag … ja, der er et billede af mig … og så 5 gram salt. Når man vipper billedet, så flyder salt og peber rundt.

Nedenfor et par billeder fra mit arbejdsbord, som det så ud i dag. En dejlig arbejdsdag.

Jeg har købt en pakke. En hvid pakke. Forseglet med tape. Nummereret. “Hvidpapirfeber 393”. Jeg måtte eje den … denne mystiske pakke med et indhold, som ingen kunne fortælle mig, hvad er … Jeg kunne mærke mig frem til … og gætte ud fra sammenhængen … at der måtte være tale om en bog. Men derudover bærer pakken på et totalt hemmeligt indhold. Spørgsmålet er … om jeg nogensinde vil åbne den og fravriste den dens hemmelighed? En del af mig ønsker at bevare den som mystisk og fantasiskabende. En anden del af mig vil have svært ved … meget svært ved … ikke at lirke den åben og se!

Jeg har købt den hvide pakke nr. 393 på Silkeborg Kunstmuseum, hvor jeg var for at se udstilling med Christian Vind “Tegn og underlige gerninger”.  Christian Vind beskrives i materialet til udstillingen som billedakumulator, tingsamler, arkæolog, maler, kunsthistoriker, øjenåbner og Jorn-elsker (udstillingen går i dialog med Jorns værker og samlinger på Silkeborg Kunstmuseum).

Det jeg selv lagde mest mærke til, var alle hans små bøger … og måden han bruger bogstaver/tekst til at skabe billeder med. Et indspark til et projekt, som jeg selv skal i gang med … helst snart … at skabe en bog (eller flere) til 5th International Artist’s Book Triennial Vilnius 2009 (http://www.bokartas.lt/), hvor emnet er “Text”. Egentligt et svært emne, synes jeg, til en Artist’s Book udstilling, fordi tekst er så almindeligt i bøger. Jeg savner lidt fantasifuld rammesprængningsincitament. Men det kan jo være, at det kan graves frem alligevel.

Her lige et par billeder af nogle af Christian Vinds bøger:

Jeg forsøger at få hul. Forsøger at få fat på en ende. En begyndelse. Vrider og vender mig. Graver. Graver mig ned. Ned i de indre gemmer. Og ned i fotoarkivet.

Jeg skal lave 9 bøger til sommerens X-Piir udstilling i Uhresalen i Hinnerup. Det samme skal de andre X-Piir medlemmer. 9 bøger hver …. lavet af 9 ark, som foldes til A5 format. Bøgerne skal være helt ens udenpå, men må være hvad som helst indeni. Enkle eller komplicerede. Fyldte eller nærmest tomme. Syede, tegnede, klistrede, trykte. Det er helt op til den enkeltes temperament.

9 er ikke så lidt, når jeg sådan står og skal i gang med det. En lidt lang ende at stå ved begyndelsen af. Men også en sjov ende …. som jeg glæder mig til … midt i hvad-skal-jeg-dog-lave-uroen!

I fotoarkivet ligger nogle forbifarts-billeder … taget gennem ruder på forskellige ture. De fascinerer mig … disse slørede tilstande, som opstår i forbifarten, når livet haster videre fra et punkt til et andet. Jeg dykker ned i stemningen. Finder billeder frem. Lader ordene flyde. Flyde sammen.

Den første bog er undervejs. Overraskende hastigt … og samtidig så stille.

I forbifarten
sløres tilværelsen
gennem ruden
synes alt fjernt
og hastigt
videre
til det næste
stop
mellem to
punkter
kan der være
langt
alt
for langt
og for langsomt
for sindet
der gerne vil
finde frem
gennem tilværelsessløret
før
det er for sent

Indeni
står det
næste skridt

stille

Vinterferie. Malene har besøg af kusine Katrine. Altid fornøjeligt. De hygger sig, de to – med powershopping og en stak film og så i går en gang kur til håret. Det meste af en flaske mayonnaise og en sjat honning blev blandet sammen … og smurt i håret. Og så blev der formet alskens frisurer … og poseret for fotografen!

Familietræf på badet (KunstCentret Silkeborg Bad – www.silkeborgbad.dk) i solskin og blå himmel. Luften var fuld af fuglefløjt og forårsfornemmelser.  Vi kiggede udstillinger – der er lidt af hvert at se på badet i øjeblikket (især udstillingen “Det evige nu” med fotograf Kirsten Klein og skulptør Eli Benveniste trækker i mig personligt) – og drak kaffe i cafeen. Og så stornød vi det fine vejr.

     Thank you!

Dr. Masaru Emoto har udgivet bogen “The Message of Water” i 1999. I denne bog beskriver han sine undersøgelser af de krystalformer vand danner, når det fryses ned. Dr. Masaru Emoto konkluderer, at krystallerne falder meget forskelligt ud, afhængig af hvilket ord eller hvilken musik det blev påvirket af lige inden nedfrysningen. Positivt ladede ord som “håb”, “kærlighed” og “tak” giver smukke, klare, regelmæssige former, mens negativt ladede ord som “had” og “jeg slår dig ihjel” giver plumrede, uklare former.

Mennesket består af 70% vand.

Kører hjem gennem aftenens mørke. Har været længe på badet i dag. En almindelig arbejdsdag efterfulgt af et møde. Det har regnet gevaldigt hele dagen. Sidst på eftermiddagen slog det over i slud. Store snefnug faldt tungt. Nu regner det igen.

Tænder for radioen. Danselysten ligger på lur. Jeg skal snart ud at danse. Jeg vil så gerne snart ud at danse.

Midt i det hele er der et ønske fra en lytter. “Jeg savner noget med Trille” skriver hun i en sms. Og så spiller P4-værten et nummer med Trille – fra halvfjerdserne. Og jeg driver tilbage i tiden … Til LPer med Trille, koncerter med Trille … studentertid, København ….

Hvem Trille, siger min datter, da jeg kommer hjem og straks melder ud, at det dog er en skam, at jeg aldrig hører mine Trille-plader. Aflokker Søren et løfte … jo, han skal nok spille de gamle LPer over på CDer. Så er der ikke lige så langt til at få lyttet.

Bladrer gennem teksterne på de slidte pladecovers. Ordene ledsages automatisk af musik, uudsletteligt lagret i det indre øre. Trille på guitar, Øjvind Ougaard på harmonika, Hugo Ramussen på kontrabas og mange flere. Der er mange gode tekster at vælge mellem. Sjove, drilske, dem med politisk og andet bid … og de tilværelsesstore. Vælger en.

når natten ordner alt med bedste vilje
når aftenstormens jag
blir lavet om til dag
og solen skinner hvidt som gravens lilje
så synes jeg det er godt

når folk med åbent sind går mig i møde
og tror mig på mit ord
fordi de godt vil troes
og tvivlens grimme gab helt mangler føde
så synes jeg det er godt

når varmen fra din krop strømmer ind i mig
når to ka blive en
og sammen smelte sten
og intet findes skjult og lukket i dig
så synes jeg det er godt

når jeg vil sluges op og helt forsvinde
i bare nu og her
når livet er mig nær
og jeg er til foruden slør og hinde
så synes jeg det er godt

Endnu et konstruktivt og hyggeligt og ideovervældende møde i Artrovert-regi. Hanne, Gulla og undertegnede samlet hos Hanne over kaffe og lækre hjemmebagte fastelavnsboller til snak om tilværelsen … og om hvad vi nu skal på udstillingsfronten …. Der blev lagt ideer i de indre skuffer … og leget med de ydre…

Emnet til det kommende projekt: Forvandling.

Som første punkt går vi i gang med et fælles forvandlingsforetagende. Vi skal alle tre komme med tre udgangspunkter, et eller andet – gerne fra hverdagen – der skal forvandles. Og på videnskabelig vis skal forvandlingsprocesserne beskrives (og beskrivelserne tænkes udstillet sammen med forvandlingerne). Gulla tryller tre punktskriftfoldere op af tasken … små bitte læseprikker som de utrænede fingre ikke kan holde styr på. Og Hanne hiver ark med A Prioritaire mærker op af en skuffe.  Værsgo! Hvad i alverden stiller man op med fire blå A Prioritaire mærker? Og en gang læseprikker …? Total forvandlingsforvirring!

Jeg havde ikke lige noget med i tasken, så mit bidrag til forvandlings-foretagendet må vente.

Hjemme igen. Fuld af forvandlingsforventninger. Hannes hvide skuffer undergår en forvandling på min computer.

If a man wishes to be sure
of the road he treads on,
he must close his eyes
and walk in the dark.

St. John of the Cross

Udstillingen HÅNDVÆRK blev ferniseret sidste lørdag … men det kan stadig nås at se den! Der er åbent på Jydsk Grafisk Værksted, Jernbanevej 2, Brabrand, hverdage kl. 15-18 og lørdag/søndag kl. 14-17. Søndag den 13. januar er sidste udstillingsdag. Jeg er der selv den dag fra ca. 15.30.

Her lige et par billeder fra ferniseringen. Det var dejligt, at der var nogen, der begav sig ud i vintervejret for at se kunst!