Jeg elsker skitsebøger. Elsker at se andres skitsebøger – gennemtegnede, gennemmalede, gennemskrevne. Ofte småmisundelig på at de kan. Sidde et eller andet sted i verden og skildre deres oplevelser i streg, i farver, i kruseduller. For når jeg selv går i gang … og jeg har forhåbningsfuldt masser af tomme skitesebøger liggende i alle slags størrelser … så går der gerne censur i det. Så synes jeg at det bliver noget værre makværk, noget rod, grimt. Og så holder jeg op igen, hiver siderne ud, smider bogen væk.

MEN! Nu har vi i ARTROVERT aftalt at skitseboge den. Og givet hinanden den udfordring, at vi skal i hver skitse skal bruge noget indlimet (foto, udklip …) og bruge streg (blyant, tusch whatever). Og så kører vi med et fælles emne, som skifter hver fjortende dag. Først lagde Giuli ud med TIDSLOMME, så smed Hanne TRANSFORMATION på bordet. Og senest har jeg – midt i denne ferietid – lanceret REJSE F E B E R. Som jeg nu synes også kan dække bredere end sommerferiens rejser. Hvor mange skitser vi laver pr. ordrunde er helt op til os selv.

Oven for det jeg fik lavet til TRANSFORMATION. Indrømmet: Det bliver ikke til så meget streg … endnu … (og det ville jeg ellers have godt af!) … men til gengæld en del indlimet – selvproduceret eller hentet andre steder fra.

Har været på Charlottenborg og se udstillingen “Værker der virker”. Jeg ved ikke, om det er alle værkerne, der virker. Men nogen af dem gør bestemt. Virker og påvirker. Der er rummene man skal kravle og kante og kæmpe sig gennem, fordi der er trukket tråde alle vegne … og stadig bliver det, da gæster kan “lege” videre med værket. Og så er der det vidunderlige hvide rum med en kæmpeseng, snehvidt sengetøj og en himmel af hvide snore (Culture Camping – Bosch & Fjord). Super æstetisk, minemalistisk smukt. Et værk der virkelig virker … hvis hensigten er at man synker ned i ro … så meget at man falder i søvn. Det gjorde Søren i hvert fald! (Og rent faktisk så kan man – skriver kunstnerne om værket – bestille tid til overnatning der …). Og så er der den lille bil, der har fået “vinger” i form af en luftballon. Hvem drømmer ikke om at kunne flyve lidt væk … drømme … se det hele lidt fra oven ….

Hvad

Hvad nu hvis det virker … mod stress, mod tungsind, mod tabt livsmod. Hvad nu hvis det får hjertet til at banke roligere, blodet til at løbe friere, smerter til at forsvinde. Hvad nu hvis det er så sjovt, farverigt, smukt, inspirerende, udfordrende, tankevækkende, at både krop og sjæl får det bedre? Det er i hvert fald det jeg håber … mens jeg sidder her og “skriver recepter ud”.

Også i håb om at vi tænker over, hvor skal vi i grunden sætte ind i vores sundhedssystem, i vores samfund. Skal vi reparere skader eller skal vi give os selv bedre jord at vokse i? Selv ville jeg ikke kunne leve uden at skabe, jeg ville ikke kunne leve i en verden uden dans, musik, billedkunst osv. Det ville være som at miste solen eller vandet eller ilten …

Fra den 27. august  kan man besøge Højbjerg Bibliotek og få sit eget skud kunst på recept (en måned frem eller så længe recepter haves på lager). Men allerede nu kan man følge med i projektet her!

Så har jeg været i gang med at frembringe mine posedamer til det fælles ARTROVERT projekt BAGLADY eller POSEDAMERNE … eller hvad nu den nye bog kommer til at hedde. Giuli står for ideen med at bruge brune papirsposer til en bog … og i den efterfølgende frem- og tilbageskrivning så havnede vi hurtigt i en posedamebog. Og Guili lagde ud til vores seneste arbejdsmøde med tre skønne variationer over temaet Giuli som posedame (se tidligere indlæg her). Svært at hamle op med, må jeg sige! For Guili kan altså det der med humor og så den håndværksmæssige teknik, der skal til at få det finurlige til at fungere i praksis.

Men altså … jeg har nu fået lavet mine tre variationer over temaet Lis som posedame. Som I så kan se her. Lis med lyserødt strutskørt er så absolut min egen favorit. Meningen er (hvilket I vil kunne se på det tidligere indlæg), at damerne skal ligge i poserne … og så kan bogkiggeren hive dem ud af poserne … surprise, surprise! Og nogen gange kan man jo godt have det sådan, at det ville være vidunderligt, hvis en eller anden lige gav en en hånd og hev en ud af posen!

Den endelige posedame-bog får I at se, når Giuli har samlet vores tre bidrag til en helhed.

Endnu en af ARTROVERTs kuffertbøger er taget på rejse ud i verden. Vores “Beyond words” er blevet udtaget til udstillingen af samme navn “Books … beyond words”, som vises på East Gippsland Art Gallery, Australien (East Gippsland Art Gallery’s Award for artists’ books) fra 8. august til 1. september 2009.

Se flere billeder her og tidligere indlæg her.

Der blev ganske enkelt krammet igennem, da kusine Katrine søndag kom hjem fra næsten et år i Den Dominikanske Republik. Dels bliver man sådan grebet af stemningen, når man står der ved ankomstslusen i udenrigsterminalen, hvor den ene rørende gensynsglædescene afløses af den anden. Dels … så har vi jo savnet hende! Og vi måtte vente, vente, vente på hende … selvom vi kunne se, at flyet var landet og baggagen leveret. Men vi måtte vente (hendes kuffert var nemlig ikke kommet med fra transitten i Paris, og det skulle hun jo lige have styr på) … med flag på spring og balloner i glade farver. Men så ENDELIG kom hun ud …. Og så der blev krammet og krammet og krammet. Og der var vist også et par tårer eller to … Og så var der picnic på Amager Strand bagefter i det herlige sommervejr.

ARTROVERT samlet igen hos Hanne. Vidunderligt midsommervejr. Solskin i lange baner. Bølgende græs, blomstrende brombær, vinrankevirvar og lyserøde snerler. Som altid masser af kaffe på kanden. Snak der går og over stok og sten. Planlægning af den næste bog. En posedamebog. Kalenderoverblik: hvilke udstillinger/konkurrencer skal vi sende vores bøger ind til det næste halve år. Der er en lind og tilsyneladende evindelig strøm af muligheder. Afslapning, afstressning, sprudlende kreativitet, hygge, snakken og løssluppen pjatten. Søsætning af skitsebogsprojekt: streg og stift – altså der skal være streg (blyant eller pen), og der skal være klistret noget ind (collageagtigt). Et nyt skitsebogsemne pr. uge. Hver Q sin skitsebog (kan ikke komme til at købe min før på lørdag … så det må tegnekrible uforløst i fingrene til da!). Der må tegnes på livet løs – men der skal tegnes mindst en side pr. emne. Første emne valgt af Giuli: TIDSLOMME.  Undervejs lækker frokost og delekager til kaffen: Napoleonshat, hindbærsnitte og jordbærkage. En tur i bølgen blå og drømmesnak med bølgeskvulp som baggrund. Og så vaniljeis og hindbær til at slutte eftermiddagen af med.

Hvem kan ønske sig mere?

Jeg har fået abstinenser. Har været gennem en stribe af mine fotos, blandt andet en del fotos af gamle tegninger. Og faldt over den her lille collage på mit staffeli. Og jeg kan bare mærke … hvordan det kribler i croquisfingrene. Trangen efter at få fingrene i en blyant, et stykke kul … og tegne modeller. Fordybe mig i kurver og krumninger, sanse bevægelsen helt ind under modellens hud. Jeg kan næsten mærke, hvor det bærer hen. Jeg bliver nødt til at melde mig til et croquishold til efteråret. Mandagsholdet måske … som jeg tidliger har gået på i Vestergade. Bortset fra … at det nok falder sammen med mit NIA-hold (som fra efteråret bliver til et “livets dans”hold … med masser af fri dans. Herligt!). Og det må jeg bare gå til … MEN jeg bliver også nødt til at komme i gang med at tegne igen. Jeg SAVNER det!

Nyder stille hjemmearbejdsdage. En hel friuge. Som bare går alt for stærkt … Jeg har fokus på den kommende CON-TEXT udstilling (følg med her). Hjernen og kreativiteten er lagt i blød for at finde frem til … hvad syv sytten det nu er, jeg skal strikke sammen til udstillingen. 5 værker er max. Heraf er det ene et bidrag til et fælles projekt (fra kuffert til artist book). Så der er plads til at brede sig over fire andre. Tror bestemt at der skal være et lyrisk indslag. CON-TEXT lyrik. Ord fundet forskellige steder og sat sammen i en ny sammenhæng. Så er det bare lige det her med … hvordan bogen skal se ud … Foldebog, sider samlet med ringe, med snor, almindelig bladrebog, løse sider, noget helt andet … ?? Noget der giver mulighed for at udstille bogen, så alle sider kan læses … helst …

Ja altså … hvad er nu det her? Et noget anderledes billede end de billeder, jeg plejer at præsentere her på bloggen. Men af forskellige grunde så kunne jeg ikke stå for denne lille tegning, som jeg i går så som del af en collage på Brandts udstilling med afgangselever fra Det Fynske Kunstakademi. Og som jeg ikke kunne lade være med at grine af. Dels er det  jo herligt med sjove og skæve vinkler på tilværelsen (nogle smukkere end andre!). Dels kom jeg til at tænke på det her herlige sprogblomstrende udtryk (og hvor kommer det dog fra?!): ren røv at trutte i. Og det er jo unægtelig en vigtig ting – på alle måder!