Der blev ganske enkelt krammet igennem, da kusine Katrine søndag kom hjem fra næsten et år i Den Dominikanske Republik. Dels bliver man sådan grebet af stemningen, når man står der ved ankomstslusen i udenrigsterminalen, hvor den ene rørende gensynsglædescene afløses af den anden. Dels … så har vi jo savnet hende! Og vi måtte vente, vente, vente på hende … selvom vi kunne se, at flyet var landet og baggagen leveret. Men vi måtte vente (hendes kuffert var nemlig ikke kommet med fra transitten i Paris, og det skulle hun jo lige have styr på) … med flag på spring og balloner i glade farver. Men så ENDELIG kom hun ud …. Og så der blev krammet og krammet og krammet. Og der var vist også et par tårer eller to … Og så var der picnic på Amager Strand bagefter i det herlige sommervejr.