Vidunderlige farver. Dejlige dufte. En tur gennem skoven. Ned til stranden for lige at høre og dufte havet. En sød dame, som syntes at vi begge skulle med på billedet. Tilbage gennem skoven til Skovmøllen. Kaffe og kage, varme tæpper, en hyggelig bænk. En skøn eftermiddag!

Tilbageblik. Til CON-TEXT udstillingen. I billeder.

Skønne dage (og arbejdsomme!). Smukke artists’ books. Super udstillingskatalog. Spændende kunstnerkolleger.

En stribe kuffertbøger (her vist et udvalg).

Fernisering. Åbningstale af Torben Rasmussen. Cellospil af Emilie. Og gevaldig hyggelig fælles spisning bagefter!

xxxx

Jeg er bagud med indlæg her på bloggen. Så i løbet af de næste dage følger indlæg i omvendt kronologi. Startende med gårsdagens dejlige oplevelse med projekt LOVE letters. En event udviklet til Kulturnat 2009. Deltagere: Heidi Bielfelt, Barbara Katzin, Elin Neumann, Hanne Matthiesen (initiativtager) og så undertegnede. Udstillingsrum venligst udlånt af Hotel Radisson  (som gav husly til flere udstillinger/events).

Vi må sige … at det var en STOR SUCCES! Rigtig mange mennesker fandt frem til værelse 937 og gav sig – inspireret af den varme og hyggelige stemning – i kast med at klippe, klistre, skrive … med svanefjer eller på Hannes gamle skrivemaskine … store og små kærlighedshilsner til at sende ud i verden.

Se flere billeder her. Inkl. et par eksempler på mine egne LOVE letters (fotocollager).

Fernisering lørdag den 26. september kl. 14.00 – Kulturspinderiet, Silkeborg.

ALLE ER VELKOMNE!!

En stribe billeder fra en vidunderlig dag!

Udstillingen er nu hængt op og fernisereret. Og udlevering (ved selvbetjening) af recepter er i fuld gang! Læs mere om projektet her www.kunstrecept.wordpress.com

ARTROVERT – Giuli, Hanne og jeg – sendte for noget tid siden vores artist book “Take it easy” afsted til Australien, nærmere bestemt til Southern Cross University Artists’ Book Award 2009 … og har netop fået at vide, at vores værk er blevet udvalgt til indkøb til deres samling! Se katalog over de værker, som slap gennem nåleøjet til udstilling her – og så de værker, hvoraf Take it easy er det ene, som er udvalgt til at indgå i deres samling her.

Se også Hannes blog (inklusive kommentar).

Indimellem må jeg bare bringe et lille indlæg, som har med badet – min arbejdsplads – KunstCentret Silkeborg Bad – at gøre. Og her er et af dem. For de seneste par uger har vi haft besøg af Stuart Frost, som har omdannet et birketræ, der alligevel stod for at skulle fældes, til et kunstværk. Og det har været en spændende proces at følge med i. Først blev birketræet topkappet, dernæst gik kunstneren i forsommeren og afbarkede træet. Og her de seneste uger har han så brændt mønstre ind i træet (med ler som afdækning af de områder, som skulle stå ubrændt tilbage). Her et par billeder fra processen og et billede af resultatet.

Rejser. Ud i verden. Ind i den indre. Det hele hænger sammen. Alt bringer nye erfaringer, nye erkendelser. Bringer den rejsende et nyt sted hen.

Lige hjemkommet fra Berlin. Samme rejsemål for fjerde år i træk. En ny rejse hver gang. Altid noget nyt med hjem i bagagen. En lille bog er det blandt andet blevet til. En rejsebog.

Teksten på bagsiden lyder:

Rejse. Stå på toget et eller andet sted. Blive en del af et menneskemylder.
På vej i alle mulige retninger. Korte ture. Lange rejser. Rejser for at komme
hjem. Rejser for måske aldrig at vende tilbage. Tage af sted for at skulle på
arbejde, på besøg, på indkøb, på andet. Tage af sted for at starte på en frisk,
for at komme et andet sted hen. Rejse for sig selv. Rejse sammen. Mødes
med nogen. Mødes tilfældigt. For altid. Eller kortvarigt. Måske bare mellem
to stationer. Møde en der skiller sig ud, lukker sig op, virker velkendt, føles
kær. Få lyst til ikke at skulle stå af toget. Få lyst til at blive, selvom vejen så
bliver en helt anden. Få lyst til ikke at skulle tænke på, hvor en ny vej kunne
føre hen. Bare rejse ud i hjertets blå. Stå på toget et eller andet sted. Og stå
af et helt nyt sted. Følge den indre stemme. Lytte. Mærke. Udforske. Elske.
Rejse. Finde hjem.

Berlin, U-Bahn, Hallesches Tor – Friedrichsstrasse, torsdag den 23. juli 2009

Da vi var i Berlin til nytår, traskede Søren og  jeg afsted i sneen for at finde et nyt udstillingssted, Temporäre Kunsthalle … men da vi nåede frem … var der ingen udstilling. Så vi måtte vente til denne sommers tur til Berlin med at se det nye sted. Vi drog altså afsted igen … og der var bestemt åbent og gratis entre. Så vi lukker glad døren op til udstillingsrummet … som viser sig at være … et stort tomt rum og rumsterende lyde. Og min første tanke er: Åh nej, nu har vi – selvom jeg har tjekket via nettet – alligevel været uheldige igen og er kommet midt i et udstillingsskift. Og jeg må tilstå, at jeg følte mig lidt taget ved næsen. Der skulle være åben .. men der er bare et stort tomt rum. Med et loft af forskalningsbrædder. Og så alle de her lyde .. som om nogen tramper rundt oven på. Og så … dæmrer det langsomt for os … at vi faktisk befinder os midt i værket … som er en blanding af det tomme fysiske rum og så alle lydene.

Vi lægger os på gulvet i midten af rummet og lader os indtage. Følger lydenes bevægelser og rytme. Og der danner sig indre billeder af, hvad i alverden det kunne være der kunne foregå oven over loftet af forskalningsbrædder. Som at bo i en etageejendom, hvor man kan høre ovenboen. Og det tomme rum, som vi er i, virker som forstærker. Der trampes afsted, skramles, rulles, er totalt stille … i en rytmisk, varieret symfoni. Skarpe lyde, bløde lyde, rullende lyde, klaprende lyde, slæbende lyde, klaskende lyde … Og jeg tænker: Hvad sker der nu? Og nu? Og jeg kan ikke lade være med at trække på smilebåndet. Og falder faktisk pladask for værket. For dets enkelhed. For dets insisteren på, at hvis du ikke giver dig tid til at lytte … ja, så oplever du ikke værket, så går du glip af det. Frækt, dristigt, stærkt – ganske enkelt! Og det tomme rum er pludselig så fyldt, så fyldt. Og jeg kommer til at tænke på en sentens, jeg er stødt på tidligere på dagen i en anden udstilling: “Du ser ikke verden, som den er. Du ser verden, som du er.”

Værket hedder Compass og er skabt af kunstnerne Allora & Galzadilla.