Deutsche Guggenheim

 memory-1

Mere Berlin!

Også denne gang var vi – Søren og jeg – på Deutsche Guggenheim i Berlin. Og også denne gang var det en oplevelse. Denne gang faktisk en stor oplevelse.

Forestil dig: Vi vandrer afsted ad Unter den Linden på vej til Deutsche Guggenheim. Første gang havde vi nær ikke fundet det, præsterede faktisk at gå forbi – for lige i forbifarten kunne den indgang (en glasdør med et skilt ovenover), der er, lige så godt være indgangen til en bank eller et kontor eller lignende. Der er ikke rigtig noget museumsagtigt over indgangen (hvad det så end er). Men nu – efter to tidligere besøg – ved vi, hvor indgangen er, så vi finder den med sikkerhed. Går ind ad glasdøren, ind til receptionen … og står denne gang samtidig midt i udstillingen. For når man så vender sig om – efter at have løst billet – for at kigge ind i udstillingsrummene, så ligger der en stor “dims”, et objekt, og fylder næsten det hele. Klemt inde mellem gulv, vægge og loft ligger en stor rustfarvet oval metaldims, der måske mest af alt ligner en overdimensioneret bombe. Og den første tanke er: Åh, den er stor – det er lige før, den ikke kan være i rummet. Den næste tanke: Hvordan i alverden er den kommet derind? Man kan se, at der er rum bag objektet, men man kan ikke komme udenom objektet. Så det tredje man tænker kunne godt være dette: Var det så det? Flot, imponerende … men det hele?

                                           memory-2

Så får vi at vide, at man skal gå ud på gaden igen, lidt ned ad gaden … og så ind ad en anden dør. Og det gør vi så. Og står så igen i rummet … med objektet foran os – men set fra den anden side. Den side man ikke kunne se i første omgang. Og nu kan man så ikke længere se den første side – ved blot at den er der. En del af formen er genkendelig fra det første møde med objektet – men formen er også en anden. Nu vokser objektet ligesom ind i væggen, forsvinder ind i den. Det bliver mere og mere mystisk. Og vi står igen og tænker: Flot, spændende … og er det så nu det hele?

memory-3

Vi ved fra tidligere besøg, at der også er en museumsbutik, så vi søger automatisk videre ind i det næste rum, hvor butikken er. Kigger lidt på bøger og ting og sager … og får arbejdet os ned i den anden ende af museumsbutikken, hvor vi så opdager, at der er endnu et udstillingsrum. Hvor der umiddelbart blot er en sort kvadrat på den ene af de hvide vægge. Men … da vi kommer nærmere opdager vi, at det er en åbning … og da vi er helt tæt på ser vi, at vi nu står og kigger ind i objektet. Ser det fra en tredje vinkel. Oplever at stå og kigge ind i mørket uden mulighed for at fornemme, hvor objektet slutter – der er simpelthen for mørkt til at se ud til, hvor objektet ender. Vi ved, hvordan det ser ud ude fra, kender dets udstrækning – set fra de to sider – og alligevel virker objektet endeløst … grænseløst. Forunderligt, mystisk. Mageløst!

                                           memory-4

En ret så enkel udstilling … men en meget stor oplevelse!

Værket bærer titlen “Memory” og er skabt af Anish Kapoor.

One thought on “Deutsche Guggenheim

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s