Kategoriarkiv: Uncategorized

TEGNErum 2

Billeder fra TEGNErum hos mig i Thorsø. Endnu engang en inspirerende og hyggelig dag med glødende blyanter, store tankelinjer og højtlæsning. Her et visuelt aftryk:

This slideshow requires JavaScript.

SIZE MATTERS

Så er det lige før. På torsdag mødes de, der har mulighed for det, på Højbjerg Bibliotek for at pakke SIZE MATTERS ud og få samlet 24 kunstneres bidrag til et hele. Spændende hvordan det bliver! Stort kunst i et lille rum?? I hvert fald masser af hjerterum – for vi bliver altid godt modtaget på Højbjerg Bibliotek. Den årlige udstilling i forbindelse med Århus Festuge er vel nærmest groet sammen med stedet …

Læs mere her.

Jeg har selv undersøgt størrelseforhold i samarbejde med Universet og Mount Everest … Her et par eksempler.

Der er fernisering fredag den 31. august kl. 16-18. Kom og kig!

TEGNErum

TEGNErum i dag hos Hanne – medbringende en stak tomme skitsebøger, blyanter, tusch, diverse kridt, farver, gamle aviser, legesyge og et bidrag til frokosten. Det blev til en hyggelig dag med masser af kaffesnak og løssluppen omgang med tegnegrej med mere. Her et par stemningsbilleder fra dagen.

Fra Joes skitsebog

Fra min skitsebog

Fra min skitsebog

Fra Joes skitsebog

Hannes plakataf/nedriv ligger i blød

Og inspirerende materiale fra andre kunstneres “skitsebøger”:

Henrik Drescher

Henrik Drescher

Henrik Drescher

SIZE matters!?

SIZE matters! Temaet for dette års ÅRHUS FESTUGE … og udgangspunkt for en gruppe billedkunstneres årlige udstillingsgettogether under festugen, som startede med Kunst på recept efterfulgt af CINN (Center for Investigation of Neighbours and Neighbourhood) og sidste års Vildskud.
I år har vores projekt samme tittel som det overordnede tema: SIZE matters!?
Og den kommer jeg til at tygge på ….. størrelsens betydning …. Skal jeg være konkret (måle hele huset op i løbet af sommeren?) eller filosofisk (noget med STORSIND)? Eller gå i gang med noget helt andet? Hvis der er noget, der kan betyde noget for nogen … så er det længden på naboens græsplænegræs! Eller naboens produktion af flyvske mælkebøtterfrø. Måske jeg skulle lave en undersøgelse, en rundspørge:… Hvor langt må naboens græs blive, inden det skal klippes? Hvor mange mælkebøtter må man have i sin have pr. kvadratmeter? Er der regionale forskelle? Nationale forskelle? Og hvor stor betydning har det i grunden sat i relation til livets andre store spørgsmål?
Hmmmmm ….. måske lidt for småtskåret projekt. Jeg tror hellere, at jeg brede de kreative vinger ud i større vingefang og kaste mig ud i noget med STORSIND!
Læs mere om projektet/udstillingen her:

Kursus i algrafie

Et par af mine UNCONTROLLED CAMERA fotos udsat for algrafie.

Billeder fra kursus på Fyns Grafiske Værksted hvor både Joe og jeg deltog. Spændende og forholdsvis enkel teknik i stil med fotogravure (lysfølsomplade (off set) belyses med motiv, fremkaldes og trykkes). Undervisere: Inge Marie Mørcke og Ingrid Duch. Et af de interessante elementer ved denne teknik er, at man kan arbejde selektivt med fremkaldervædsken – altså male med fremkaldervædsken/fremkalde udvalgte steder på pladen ekstra.

Dejligt med input og inspiration og hyggeligt samvær på kurset!

Inge Marie Mørcke introducerer teknikken

Ingrid Duch fortæller om fremkaldeprocessen

Et par af mine plader valset ind og klar til tryk

Joe gør plader klar til indvalsning

The Sleeping Beast

ARTROVERT har sluppet det indre bæst løs og kastet sig ud i en artist’s book, som forhåbentlig ender på udstilling i Lecce, Italien (vi er blevet inviteret til at sende værk). Det overordnede tema for udstillingen er “Naturalia e animalia”, og vi har valgt at dykke ned i menneskets knap så kønne sider, de mørke sider. Alt det man måske helst ville glemme gemmer sig derinde i dybet. Det knurrende, stønnede, hvæsende, frådende, snerrende. Alle instinkterne. Følelserne. Bæstet. Vreden, mindreværdet, ensomheden, jalousien, tristheden. The Sleeping Beast. Som indimellem vågner og bider fra sig, vælter ud af knaphuller og indre sprækker. Bæstet …. Betragtet og skildret …. med et glimt i øjet!

Det har – igen igen – været skønt at mødes. Masser af livsberigende snak, grin og inspirerende samarbejde. Og champagne til pizzaen!

Og vi blev næsten færdige …. Bogen mangler lige at blive syet sammen, men det har Gulla lovet at tage hånd om.

This is MY chair!

I hate mondays

Me Tarzan!

Og de tre blinde mus … som ikke lige slap gennem nåleøjet ….

This is MY chair

Tranum Strandgård Kunst- og Kulturcenter

I dag afsted til den næste fernisering. Denne gang helt ude på kanten af Vesterhavet i vestenvind og med mulighed for at få sand mellem tæerne. Forbi De Himmerlandske Heder, Aggersund og Fjerritslev og ud af lange lige strandveje tilTranum Strandgård Kunst- og Kulturcenter.

Da Joe og jeg var oppe og sætte vores del af udstillingen op i mandags opdagede jeg pludseligt, at jeg i bilen sad og fløjtede en gammel, glemt sang

Ud ad landevevej’n der sku man gå,
mellem grønne hegn ud i det blå,
syngende sin melodi langt ud i det fri.
Danse hen ad vej’ n, drive og se
sommer, sol og regn, vinter og sne,
høre landet synge livets melodi.
Jeg syn’s man bli’r så støvet og sur når man skal sidde i bur.
Ska’ vi ta’ billetten og kasketten til en landevejstur.

Danse ud ad vej’n li’ til Korsør,
man ska’ vær’ sit eg’t livs direktør,
danse landet rundt til livets melodi.

Tekst: Sven Møller Kristensen/Musik: Bernhard Christensen, Herman D. Koppel

http://www.youtube.com/watch?v=wqul2Qm3Hpk

Her lige et par billeder fra vores del af udstillingen.