ARTROVERT har sluppet det indre bæst løs og kastet sig ud i en artist’s book, som forhåbentlig ender på udstilling i Lecce, Italien (vi er blevet inviteret til at sende værk). Det overordnede tema for udstillingen er “Naturalia e animalia”, og vi har valgt at dykke ned i menneskets knap så kønne sider, de mørke sider. Alt det man måske helst ville glemme gemmer sig derinde i dybet. Det knurrende, stønnede, hvæsende, frådende, snerrende. Alle instinkterne. Følelserne. Bæstet. Vreden, mindreværdet, ensomheden, jalousien, tristheden. The Sleeping Beast. Som indimellem vågner og bider fra sig, vælter ud af knaphuller og indre sprækker. Bæstet …. Betragtet og skildret …. med et glimt i øjet!
Det har – igen igen – været skønt at mødes. Masser af livsberigende snak, grin og inspirerende samarbejde. Og champagne til pizzaen!
Og vi blev næsten færdige …. Bogen mangler lige at blive syet sammen, men det har Gulla lovet at tage hånd om.
Og de tre blinde mus … som ikke lige slap gennem nåleøjet ….