En lille sort-hvid rejsebog. Helt enkel.
A small travel book in black and white. Quite simple.
Eller rettere: CON-TEXT har været i Umeå. Jeg har bare ikke fået skrevet et indlæg om det her. Desværre. Men … en del af udstillingen, som blev vist på Kulturspinderiet i september 2009 … har netop besøgt Universitetsbibliotket i Umeå. Arrangeret af Gunilla Åsberg fra CON-TEXT gruppen. Se billeder her.
Or rather: CON-TEXT has been on show in Umeå. I just didn’t have the time to write about it. Unfortunately. But .. a part of the exhibtion which was on show in Kulturspinderiet, Silkeborg, in September 2009 .. has recently been on show in Umeå. Arranged by Gunilla Åsberg from the CON-TEXT group. See pictures here.
Hyggelige dage i København. ARTROVERT – Hanne, Giuli og undertegnede – samlet hos Giuli for at arbejde, planlægge, snakke, se udstillinger …. Det blev til mormorroulade med hindbær, frokost med sild og frokost på farten, masser af kaffe, gode snakke om kunst og tilværelse, grineture, gåture, planlægning af kommende udstilling, færdiggørelse af vores FORMULAS FOR LIFE og starten på vores website: ARTROVERT.dk (med Hanne som energisk webmaster). Vi nåede bare så meget! Herligt!! Her en lille stribe stemninger.
Center for fotografisk kunst: Evgeny Mokhorev og Margo Ovcharenko.
Louisiana: Jacob Holdt (Tro, håb og kærlighed) og Pipilotti Rist (Homo Sapiens Sapiens)
Og hygge i Giulis køkken og arbejde på værksted …
Har lige været i haven og grave en lille stribe fotos fri af sneen/isen. De blev taget for et par måneder siden (tak til Joe, som stillede op som model!), printet på godt fotopapir og har så ligget siden – ude i haven – den seneste tid jo under en del sne. Formålet: at undersøge hvad der sker med et foto, når det udsættes for naturlige forfaldsforhold (decompose) og gennem den proces bringes til nyt liv (recompose).
Og jeg må indrømme … at jeg bliver helt høj … af at grave resultatet frem af sneen, se krakleringer, farveændringer. Høj af at gennemfotografere resultatet … mens resten af isen/sneen smelter. Og så stå med helt nye billeder. Ret smukke billeder … synes jeg selv. Helt sikkert noget jeg vil arbejde videre med!
Har her mandag og tirsdag haft de første par arbejdsdage på Jydsk Grafisk Værksted – som jeg lige er blevet medlem af.
Det er flere år siden jeg har haft valse og tryksværte med mere i hånden – glæder mig til at få fornemmelse for det igen.
Billeder her fra introduktion til fotogravure ved Joe (formand for værkstedet – og god ven).
Totredjedel ARTROVERT samlet hos Hanne. Nyt bogprojekt tiltænkt konkurrence i Minesota “Quantified”. Bøgerne skal indeholde tal, formler, koder etc. … Og vi er endt i Formulas for Life.
Her et par billeder fra arbejdsdagen – og min første færdige side. Se mere på Hannes blog.
ARTROVERT har vundet en førstepræmie! I bogudstillingen/konkurrencen Libri mai mai visti, Russi, Italien. Hvor er det herligt! Den vindende bog: Flying Trunk.

ARTROVERT på spil igen. Endnu et par arbejdsdage – for fuld skrue. Omend totredjedele af os dog med en smule mathed – eXethed – i blodet oven på den hektiske (dejlige) tid med CON-TEXT. Konkret projekt til de to dage: En artist book til en ny runde af Fabbricanti di Libri, Aradeo, Italien (i sidste runde var vi jo så heldige at vinde en tredje præmie).
Og vi endte i en Xlibris … fuld af Xer: eXplode, eXperiment, eXpire, eXhausted, eX, eXpect, eXpand …
Spændende at se … om vi er lige så præmieheldige denne gang!?






