Indbydelse fra Fyns Grafiske Værksted:
Computer-grafik
Fremtiden er blevet nutid på Fyns Grafiske Værksted. Computere bruges flittigt af alle, også indenfor kunstens verden er den blevet et accepteret værktøj til at frembringe fx. grafik. Grafik er et meget traditionsbundet kunstform, men i den seneste tid har PC-redigerede billeder fundet en plads i vores verden. Kunstnere, der arbejder med den nye grafik, udstiller deres seneste værker i denne teknik. Formålet med denne form for billede-behandling er at mixe både foto ind i grafikken. På denne måde kan alle deres oplevelser og sanseindtryk bruges i deres værker og de kan styre deres billede-udtryk til fuldkommenhed.
Udstillingen varer fra d 1-26. februar 2014,
fernisering d. 1. februar kl.: 11-13, vel mødt!
Kunstnere der udstiller:
Cresta Simonsen, Erik Ditlevsen, Grethe Berndt Hansen, Inge Albertsen, Joe Ingvartsen, Kirsten Panduro, Leif Samuelsson, Lene Bennike, Lis Rejnert Jensen, Malone Dietrich, Roger Fohlmann, Susanne Winther Hansen, Teresa Larsen og Yngve Riber.
Et par af kunstnerne skriver:
Lis Rejnert Jensen:
Fotografiet danner en væsentlig basis for mit kunstneriske virke. Kameraet er med overalt. Spejlreflekskameraet eller mobiltelefonens kamera. Det er en måde at se verden på. En måde at komme nærmere på verden, se dens vidunderlighed, dens mangfoldighed, se det skønne, det grimme, det uudholdelige, det der ikke må glemmes. Jeg bruger fotos, som de er skudt, eller jeg bearbejder dem, transformerer dem, tager dem en tur gennem computeren, så de bliver omsat til mit sprog, mit udtryk. Nogle fotos vises som fotos, andre omsættes til grafik.
Carin Larsen:
De enkelte billeder består af mange gennemskinnelige lag. Det samme billede kan ikke printes igen, da jeg hele tiden tilføjer nye lag, sletter gamle – og ændrer på lagene, sådan at jeg ikke kan vende tilbage til det oprindelige billede.
Med venlig hilsen
Lene Leveau
Fyns Grafiske Værksted
Jeg deltager med et par billeder fra serien ENTERING (trykteknik: polyester plade litografi) i Fyns Grafiske Værksteds kommende udstilling med computerbaseret grafik. Og jeg håber at være til stede til ferniseringen – om vejret og alt andet vil 🙂