Man tager en gammel cigarkasse. Et par letbrugte papkasser. Tre kunstnerkvinders sammenbragte kreativitet og iderigdom (ARTROVERT). Tilsætter et par håndfulde fotos – nye og gamle. Lidt tape, lidt lim. Og så den tidligere nævnte inspiration fra Leo “the lion” Mathisens gamle sang: Take it easy boy boy … Og ender med at få en bog ud af det. Regner vi da med, Hanne, Gulla og jeg. Vi går p.t. og arbejder hver for sig … og om en god uges tid skal vores bogsider bringes sammen … og så ender det forhåbentlig som det plejer … med at blive til en helhed.

Og det er lige til at få det godt af! Sådan et projekt med den titel. TAKE IT EASY! Synk ned i tilværelsen, flyd med, nyd turen … også selvom den indimellem giver blå mærker. Dette øjeblik (som allerede nu er fortid … så det er bare med at være fuldt til stede!) rummer tomhedens uendelige potentiale. Tomhed ikke forstået som intethed, men som mulighed. Det gør hvert eneste lille bitte øjeblik uendeligt smukt og stort. Det er ikke sådan lige at huske på hele tiden. Men det gør godt at forsøge.

Ovenfor et af mine første forsøg på en side til cigarkassebogen. Min morfar og min morfar i deres have. Min mormor har min storebror på skødet. Faktisk rummer det oprindelige billede … som min far må have taget … også min mor. Hun sidder længst ude til højre. Men hun kunne ikke lige være med i denne version. Men hun er der. Min far er der. Og jeg er der – selvom jeg ikke engang var tænkt på på det tidspunkt, hvor billedet blev taget.