Endnu et værk fra udstillingen Call it what you like på KunstCentret Silkeborg Bad. Endnu et af dem, som jeg er faldet for. I et beskedent hjørne, måske nemt at overse, står et lille lysbilledkamera og lyser et budskab op på væggen. Igen … efter min mening … humoristisk og med stort vid. “Erreichen Sie das volkommene Unverständnis” (Opnå den fuldkomne fornemmelse af ikke at forstå – sådan cirka). En kendsgerning vil jeg nærmest kalde det. I hvert fald i den grad genkendeligt fra mig selv. At det at forstå … ikke er så ligetil. Og målet er måske slet ikke … at forstå. Måske er tilstanden “uforståelighedsramt” langt mere interessant. Og vel tit et resultat, når man dykker ned, dykker ind … og forsøger at forstå og forstå og forstå.
Og hvorfor er det nu, at vi så gerne vil forstå …