Jeg har badet. I mit stille sind. Midt i den skønneste sommervarme morgen er jeg svømmet ud på midten af den smukkeste skovsø. Nøgen og fri. Har ligget der lige så stille og set fuglene flyve hen over mig, vidst at fiskene svømmede rundt under mig. Jeg har ladet solen varme og vandet køle. Jeg har nydt at flyde frit. Nydt vandets nærhed, luftens klarhed, morgenens stilhed.

Lige nu er august kølig og regnfuld – og da jeg skrev de første drømmende linjer sad jeg i min grønne lænestol på mit værksted og drak en kop meget tidlig morgenkaffe. Vågnede af en eller anden grund kl. ca. 5.00 og kunne bare ikke sove længere. Så der sad jeg så og drømte om en morgensvømmetur og skrev og kunne næsten mærke vandet.

I går øspjaskregnede det hele dagen … nogle steder i landet skybrudsagtigt. Derfor var turen til skovsøen, da jeg vågnede, allermest en drøm … jeg havde affærdiget den dagen før, fordi det garanteret ville være både for koldt og for blæsende og måske kom der oveni en byge. Men da kaffen var halvt drukket og drømmen helt drømt … så sendte solen et par forsigtige solstråler ned over min lokale verden … og jeg tænkte: Nej, det kan godt være, at det ikke er sommerhedt, men det er tørvejr – og solen lokker – og der dufter uden tvivl vidunderligt derude oven på gårsdagens rensende regn. Så hvorfor bare sidde i den grønne og drømme? Kom nu, Lis … det er NU! Så jeg pakkede hurtigt et håndklæde, et par gummistøvler og et æble …. og kørte ud og fandt en skovsø. Og fik min svømmetur … ikke helt ud på midten af søen … men en svømmetur i de smukkeste omgivelser og med fisk og fugle og solsmut i vandoverfladen. Og jeg nød det, jublede … i mit stille sind.