Jeg kan blive høj … høj af farver. Især en æblegrønlignende klartlysende vibrerende grønt kan løfte mig højt. Sådan en grøn der indeholder så meget lys … at det er som om solen er dykket ned i farven og beliver den med al sin energi, løssluppenhed, glæde, forårsfornemmelse og munterhed. Jeg kan få helt lyst til bare at være lige netop den grønne farve. Når jeg ser den … så har jeg lyst til at indånde den, drikke den, suge den ind gennem huden, flyde i et med den.

Der er også andre dejlige farver … Og jeg kan falde i svime på de mest mærkelige tidspunkter. Forleden stod jeg midt i aftensmadlavningen og blev grebet. I køkkenvasken lå rødbedeskræller og bladsellerirester … og kombinationen vibrerede. Og så måtte kameraet frem. Og jeg fik tanken … at lave en af de små X-Piir PiXi-r (vores hvidbogsprojekt har ændret format til Pixi-format) med køkkenvaskoplevelser. Det giver en ekstra dimension til aftensmadslavningen … Og maden – og de rester der ikke lige bliver brugt til kokkeriet … kommer ekstra til ære og værdighed. Og den omtanke for stort og småt er vist noget vi har gevaldig brug for i en verden, hvor australske fåreavlere (nogle/alle?) behandler får så nedværdigende, følelseskoldt og tingsliggørende, at mit hjerte er ved at briste! Ikke mere australsk merino uld til mig, tak!

Men tilbage til den lysgrønne farve. Jeg må have et særligt forhold til den her højtløftende farve. Sidder her og kommer i tanker om en oplevelse, jeg havde som barn. Jeg var på sommerbesøg hos min faster og onkel i Nysted. Min faster hed Edel og blev sødt og kærligt kaldt Faster Delle (men hun var slank … så det var vist bare en leg med ord). En dag tog hun mig med på bytur … måske var det til Nykøbing Falster? En stor, ny verden set med et barns øjne. Og der så jeg i et vindue … en grøn top … som jeg forelskede mig vildt og inderligt i. Jeg kan levende huske fornemmelsen. Den ville jeg så gerne have. Den var så lysende grøn og fin. Og jeg glemmer heller aldrig den lyksalighed det var, at min faster vendte tilbage til butikken og købte toppen til mig.

Jeg behøver vel ikke sige, at det var min yndlingsbeklæding den sommer.