Jeg træffes selv på udstillingen lørdag den 5. januar, søndag den 6. januar og tirsdag den 8. januar i de nævnte åbningstider.
Dagsarkiv: december 28, 2007
Change of plans …
Det var jo meningen, at Joe og jeg skulle have sat en udstilling op – “In touch” – på Jydsk Grafisk Værksted med åbning den 19. januar 2008. MEN … så skete der det, at Joe og værkstedet blev sagt op fra deres lokaler på Jernbanevej i Brabrand og skal flytte ud omkring 1. februar. Og så stod de der … uden lokaler … og hvor går man lige hen og finder 100 kvadratmeter erhvervslokaler til en pris, som sådan et kunstnerisk værksted kan betale? Panik, panik! … og selvfølgelig var der så ikke midt i alt det tid til at stable en større udstilling (med blandt andet vores konstruktion – se tidligere omtale her på bloggen) på benene lige før det store flytteræs.
Heldigvis har værkstedet fundet nye lokaler!
Og der bliver en udstilling i januar måned … en sidste udstilling i de gamle lokaler … med medlemmer af værkstedet … Og så har jeg fået lov til at være med! Den udstilling – med titlen “Håndværk” – åbner lørdag den 5. januar. Indbydelse følger snarest!
“In touch” udstillingen bliver også til noget … er tanken … når værkstedet er kommet godt på plads i de nye lokaler.