At gå i et med. Suge næring til sig, kraft. Gro rødder så dybe som det ældste træ, strække grene så højt mod himlen som det højeste.

Jeg drømte en nat om et træ. Det stod på en flad mark. Midt i et gigantisk stormvejr. Grenene vajede og svajede for vinden. Ikke hårdt og kantet, men blødt og føjeligt. Og jeg tænkte: Det er dog imponerende, at det træ bliver stående i dette vildt voldsomme stormvejr. Og hvor er det imponerende, at det er så smidigt … grenene knækker ikke, de danser vildt og blødt med vinden.