Øjebliksbillede

Vi kan fastholde øjeblikket i et billede. Fotografere et splitsekund, forevige et helt bestemt punkt i tiden. Vi kan blive så forelskede i det øjeblik, at vi – som Goethes Faust – siger “Verweile doch, du bist so schön” – stop tiden, dette skal vare evigt, dette er bare det skønneste øjeblik.

I udstillingen ØJEBLIK. Kontrapunktiske beretninger er vi fire kunstnere – Steen Rasmussen, Tina Gjerulff, Joe Invartsen og jeg selv – der beskæftiger os med tid. På hver vores måde giver vi et bidrag til en fortælling om tid. Og flere af os tager udgangspunkt i oplevelser i og med naturen. Fornemmelsen af der at finde ro og tid til fordybelse. Enten ved at vandre i den eller ved at tegne eller fotografere eller på anden vis lade os inspirere af ting fra naturen.

For mit eget vedkommende er det blandt andet blevet til grafiske tryk af visne juletulipaner. Tulipaner har den smukkeste måde at forgå på. De åbner sig, strækker sig, falmer, tørrer, krøller sig sammen til de ender i en anden form for skønhed. Lige der har jeg foreviget dem, givet dem nyt liv som grafisk tryk.

Udstillingen ØJEBLIK. Kontrapunktiske beretninger åbner lørdag den 11. januar kl. 11.00 på KunstCentret Silkeborg Bad. Læs mere her.

En form for vækst …

Vækstform. En form for vækst. Et løg, en spire, en mulighed. Silhuetten af et potentiale. Noget der er noget lige nu. Noget som kan blive til mere … med tiden ….

Arbejder med en form for grafisk installation i flere lag. Nyder processen hvor aflejrede, simrende ideer dukker op til overfladen og blander sig i arbejdet med aktuelle vækstobjekter. Et vækstpunkt hvor det skulpturelle og grafikken mødes.

Her et par fotos fra processen.

Jeg tror, at det ender med noget til udstillingen: ØJEBLIK. Kontrapunktiske beretninger på KunstCentret Silkeborg Bad. Læs mere her.

Mennesket lever ikke af brød alene

Arbejder for tiden med forberedelser til udstillingen UseLess sammen med Lars Waldemar, Helle Bovbjerg og Mette Mailund Strong. En udstilling, der kredser om værdi. Hvornår har noget værdi, og hvornår er noget værdiløst? Er kunsten i sig selv unyttig, værdiløs? Og kan vi ændre noget værdiløst, et affaldsprodukt til noget, der har værdi?

En ting vi måske kan blive enige om er, at mennesket ikke lever af brød alene. Vi har brug for ånd og sjæl, natur, musik, litteratur og meget mere. Og billedkunst!

I min verden, i mit værksted, har det aktuelt ført til en stribe tryk på brugt bagepapir. Hvis trykkene ikke forsvinder her i den kommende weekend, hvor jeg holder åbent værksted i forbindelse med SPOR KUNSTEN, så kommer de måske med til udstillingen UseLess (som åbner 18. januar 2020 i Kunstpakhuset i Ikast).

 

Vrangen ud

 

Jeg deltager i ProKKs udstilling i anledning af Festugen i Århus 2019. Udstillingen giver hver kunstner et spillerum på 30 x 30 cm. På gulv, på bord eller på væg.

Udstillingen vises i Spanien 19B, Kalkværksvej 7, Århus C, fra den 31. august til den 8. september kl. 11-17. Der er fernisering fredag den 30. august kl. 16-19. Jeg er der selv fra kl. 16 til ca. 17. Alle er velkomne!

Mit bidrag: objekt/skulptur med titlen VRANGEN UD.

Arbejdsophold på Færøerne – mellem tåge og tinder

Jeg er draget på rejse med mit værksted. Ikke hele værkstedet, men en del af det. En lille grafikpresse, en stak offsetplader, lidt fremkalder, noget tryksværte og en kvart pakke trykpapir. Og så lidt løsøre 🙂

Anledningen er et bevilget ophold i Listamannahúsið á Dalatrøðni, også kaldet Kambans Hus (kunstnerhus) i Thorshavn, Færøerne. 14 dage.

På mit værksted hjemme har jeg et belysningsskab, hvor jeg kan belyse motiver over på offsetplader. Det har jeg ikke kunnet tage med 🙂 Så mit “belysningsskab” her består af en papkasse, en glasplade, en stykke papir som lukkemekaniske … og dagens lys. Og i et land, hvor tågen tit lægger sig og lyset indimellem går lidt i gråt her om sommeren, så er det en lidt vanskelig størrelse at arbejde med. Så jeg har suppleret med polyesterplader. Men det er sjovt at arbejde med dagslysbelysning på den enkle måde. Og det bliver også langt hen ad vejen godt. Min super gode printer har jeg heller ikke kunnet tage med, så en anden ting der gør, at det ikke kan blive helt lige så nuanceret, som det jeg laver hjemme, er begrænsningerne i den lille laserprinter, som jeg har medbragt. Men det fungerer!

Det er VIDUNDERLIGT at være afsted på arbejdstophold på denne måde. Huset er dejligt at være i, der er god plads i atelieret ….. og tiden er helt min egen. Sammen med Søren, som bruger opholdet til at finpudse Stravinskys “Tre solestykker for klarinet”. Så der er også lyd huset.

Vi suger indtryk til os. Fordøjer. Omsætter. I et land fuld af grønne nuancer, rå klipper, smukke landskabslinjer, og tåge der smyger sig silkeblødt om fjeldene. Et landskab der bare ligger der … og har ligget der i årtusinder. Og samtidig er et landskab i ustandselig forandring.

Det stille vidtstrakte øjeblik

Tid kan være et vidt begreb. Den er der hele tiden. Går og går. Eller står helt stille, Vi føler med tiden. Stresser fordi vi skal nå for meget, og der er alt for lidt tid. Eller vi falder i staver, fordyber os, så tiden forsvinder helt.

Jeg arbejder for tiden med værker der handler om tid (til udstillingen ØJEBLIK. Kontrapunktiske beretninger, gruppeudstilling på KunstCentret Silkeborg Bad januar 2020). Det kunne være disse. Stille, tyste landskaber der rækker så langt øjet kan se. Denne fornemmelse af et vidtstrakt øjeblik.