En tegning om dagen

En tegninng om dagen 002Sammen med Joe (Ingvartsen) er jeg gået i gang med at dejligt – og udfordrende – projekt. Vi syntes, at vi fik tegnet alt for lidt, og med tegning er det som med så meget andet: Øvelse gør mester (eller i hvert fald bedre 🙂 ). Så for at holde hinanden til ilden, så har vi aftalt at tegne en tegning hver dag …. ingen vej udenom! … og sende den til hinanden (i et hemmeligt rum på FB 🙂 ). Og aftalen er, at det gerne må være GRIMT! Egentlig skal det helst være grimt (=frihed!)…. det lykkes bare ikke lige altid.Og det må også gerne være blot en krussedulle på et stykke papir, hvis det er der, vi er en dag ….

Og det giver virkelig blod på tanden. Det kan være svært at stoppe igen, når først kridtet gløder … For så søges der …. efter den levende linje, en større lighed, det kunstnerisk vibrerende udtryk.

Projektet er godt en måned gammelt. Med en tegning om dagen bliver det til 365 stk plus alle dem, jeg ikke kan lade være med at tegne ved siden af. Om 10 år …. en ordentlig bunke!!

Og nogle af tegningerne får lige lidt ekstra bearbejdning og ender – som dette nedenfor – som nytårskort. GODT NYTÅR!

Sommerfugl med stjerner

Udstillingsklar

En tegning om dagen 011

Med medlemskab af Grafisk Værksted Silkeborg følger også udstillingsmuligheder. Blandt andet har værkstedets medlemmer kunnet indlevere en håndfuld værker til fælles udstilling på Vingsted Hotel- og Konferencecenter. Udstillingen vises her i januar 2014.

Jeg bidrager blandt andet med tre billeder fra serien ENTERING.

Polyester plade lito – intro på Silkeborg Grafisk Værksted

Introduktion til polyester plade lito på Silkeborg Grafisk Værksted. Ved Joe Ingvartsen og yours truly 🙂 . Særdeles hyggeligt!

Brevsprækkegrafik – Danske Grafikere

Bogmærker og to be human 010

Har arbejdet på værker til medlemsudstilling i Danske Grafikere. Emnet er frit – men størrelsesmæssigt skal værkerne kunne postes gennem Danske Grafikeres brevsprække – og der er et krav om, at værkerne skal være uindrammede og kunne hænges op med stifter eller snot.

Det er blevet til starten på en serie “To be human”. Nærbilleder fra den menneskelige tilværelse. De menneskeliv som vi måske ofte bare går forbi uden at ænse dem, uden at SE dem rigtigt ….

Udstillingen vises fra 31. maj – 23. juni 2013.

Opsætningsdage – hem : HJEM : koti : heim : heima : angerlarsimaffik

HJEM opsætning dag 2 021

Stemningsbilleder fra 3 intense dage med opsætning af udstillingen. I fornøjeligt og lærerigt samarbejde med Susanne (Helweg), Hanne (Matthiesen), Marianne (Laimer) og Joe (Ingvartsen). På katalogfoldning/hulning/binding og mere hyggeligt samvær: Dorthe (Bøtker). Anne (Bjørn) kom forbi og afleverede værker.

Og så kom TV2 Østjylland og filmede til et indslag i Guiden (spol frem til 03.29).

I Søjlesal gik de og satte Det ville glæde os … op. Hyggeligt at også gammelskoleveninde Anne (Fabricius Møller) var i huset!!

This slideshow requires JavaScript.