Endnu en udstilling i anledning af Kvindelige Kunstneres Samfunds 100 års jubilæum. Denne gang på Kirsten Kjær Museum. En udstilling hvor formatet er samlende faktor. Alt der giver 100 er tilladt 🙂

Mit bidrag “Modlys” (algrafi):

Endnu en udstilling i anledning af Kvindelige Kunstneres Samfunds 100 års jubilæum. Denne gang på Kirsten Kjær Museum. En udstilling hvor formatet er samlende faktor. Alt der giver 100 er tilladt 🙂

Mit bidrag “Modlys” (algrafi):

Det er året med værkstedsjubilæer. Også for Danske Grafikere med udstillingen “En skov af tryk” på KunstCentret Silkeborg Bad. 131 medlemmer bidrager med grafik i lange baner.
Emnet for udstillingen er GLOBAL – LOKAL. Mine to baner ses hhv. længst til venstre og længst til højre.

Og lidt billeder fra udstillingen:
I anledning af Kvindelige Kunstneres Samfunds 100 års jubilæum er der i 2016 en række udstillinger landet over. Jeg deltager i udstillingen “En hyldest til Anna Ancher” på Skagen Odde Naturcenter. Udstillingen åbnede den 1. maj og kan ses til og med den 15. juli.
Mine bidrag er visne påskeliljer mod gult tapet.
Skagen Odde Naturcenter er tegnet af Utzon og er i sig selv en fantastisk oplevelse!
Deltager (marts 2016) i Jydsk Grafisk Værksteds jubilæumsudstilling blandt andet med serien “I forbifarten”.
Serien består af to skovbilleder taget i forbifarten og to formbilleder (forstørret udsnit af gren).

Til billederne hører en tekst:

Herudover havde jeg min “Moving in” med:

Og Joe og jeg (INGVARTSEN / REJNERT) vores FANGET – inklusive video:


Deltager i udstillingen TEGN i Baunhøj Mølle, Grenå. 18 kvindelige kunstnere, alle medlemmer af KKS, Kvindelige Kunstneres Samfund.
Jeg deltager med en stribe polyester plade litografier skabt på baggrund af tegninger. Med titlen Blueprints.
Der er fernisering fredag den 14. august 2015 kl. 17.00. Velkommen!

I forbindelse med årets Berlinsommerferie tog Søren og jeg en heldagstur til Dresden for at besøge Grafikwerkstatt Dresden og købe plader til algrafi. Fik meget varm velkomst af Peter Stephan, rundvisning og mange gode råd. Og en stak plader og kemikalier med hjem (tusind tak, Peter!!).
Nu mangler så etablering af belysningsskab på mit hjemmeværksted, så skal jeg i gang med at arbejde mig ind på plader og teknik. Mødte teknikken – sammen med Joe – på kursus på Fyns Grafiske Værksted med Inge Marie Mørcke og Ingrid Duch og blev grebet. Men Joe og jeg kunne ikke finde et sted at købe plader og syntes, det var for dyrt og besværligt at få det tilsendt fra Dresden, så derfor kom vi ikke i gang med teknikken. Men da jeg så skulle til Berlin denne gang opdagede jeg, at der kun var godt 2 timers kørsel fra Berlin til Dresden …. og med fantastisk hjælp af Peter så ligger der nu plader med videre klar til at gå i gang. Kan næsten ikke vente!!
Præsenterer polyester plade litografi på Museum Jorn i morgen (søndag den 22. marts) kl. 13.30 – ca. 14.30. Præsentationen foregår i et samarbejde mellem Museum Jorn og Silkeborg Grafisk Værksted, hvor grafikere fra værkstedet på skift præsenterer forskellige grafiske teknikker.
Her billeder fra mine forberedelser og seneste dages arbejde på mit eget værksted.
Læs mere om samarbejdet med Museum Jorn her.
Den aktuelle udstilling på det kunstnerstyrede udstillingssted OPERATIONSGANGEN i Odder lakker mod enden. Kommende weekend er sidste mulighed for et besøg. Jeg passer udstillingen lørdag den 14. februar kl. 14-17 sammen med Joe. Kom og kig!!
Her et par billeder fra vores (INGVARTSEN / REJNERT) grafiske installation HVISK og RÅB.
