Hvor kommer inspiration fra? Hvor kommer ideerne til kunstnernes værker?

For mig kommer inspirationen i al sin enkelthed af tilværelsen. Af at være til. Den destilleres dråbe for dråbe ud af oplevelser, sansninger, erkendelser, levet liv. Den kan dukke op på en gåtur i stilheden. Den kan snige sig ind på køreturen mellem A og B. Den kan simre til overfladen, mens jeg driver rundt i et morgenland mellem alt og intet, der hvor natten ikke helt har givet slip, og hvor dagen langsomt siver ind i det indre. Det gør den ofte. Eller den kommer ved at have hands on, være i processen, mærke materialet, mærke verden … hvor det ene føder det næste.

For tiden eksperimenterer jeg med lysfølsomme plader og solens eget lys (i modsætning til mere kontrollerede forhold med et belysningsskab). Det giver lidt ekstra krydderi på processen – at bruge det lys, der er en given dag … Og samtidig så åbner det en mulighed for at rejse med den del af værkstedet, ikke være afhængig af et belysningsskab for at kunne arbejde med den grafik, jeg plejer at arbejde med.

Midt i de lysfølsomme undersøgelser fødes ideer. Aftryk. Spor. Motiver. Som fortsætter i tanker. En indre summen. Også tanker om tilværelsen. For eksempel det her med at kunne stå på egne ben. At kunne, ville, turde noget … som føles som om det ligger i ens grænseformåen. For nogen er det en kræftanstrengelse at løfte en arm, for nogen er det at gå 100 meter, for andre at klare at løbe et maraton. For nogen er det at tale i store forsamlinger skræmmende, for andre er bare det at gå uden for ens hjem angstprovokerende. Vi møder det nok alle på forskellige planer, forskellige niveauer … grænserne af vores formåen. Inden vi måske finder vores ben og står et nyt sted.

Lige nu bevæger jeg mig videre ind i det lysfølsomme land.