Nogen gange er dekonstruktion en skaberkraft, der overgår alt andet.
Der kan være værker, der først når i mål, for alvor løfter sig, når de har været gennem dekonstruktionens vridemaskine. Så går måske det kedelige, det for pæne af dem og frem kommer det mere mystiske, det foruroligende, det pirrende.
Her et eksempel på denne proces. Fra et værk der vil fortælle for meget lidt for kedeligt firkantet …. til et værk, der bærer fortællingen i sig, gemt i kringelkroge og fordybninger.
Udgangspunktet:
Nedbrydning.
Resultat af dekonstruktionen. Samme værk fra forskellige vinkler:
Lis Rejnert Jensen 