Har netop færdiggjort mit bidrag til et fælles ARTROVERT-projekt. På et hyggeligt træf i januar med Hanne og Gulla (tilsammen er vi ARTROVERT) bryggede vi videre på en artist’s book til en udstilling i Italien med overskriften “Il Canto della Vita”. Livets sange er forskellige, vi synger hver med vores næb …. så vi blev enige om at arbejde med et triptykon. Et fælles værk med tre dele – hver vores sang om eller til livet.

Det kunne være så mange sange, men for mit vedkommende blev det en af barndommens sange: Solen er så rød mor. En sang fuld af tryghed og ro, men også fuld af store spørgsmål … og et strejf af melankoli. Og billedsiden blev et tilbageblik på nogle af barndommens fester, som på billederne ser så strålende ud … og også var det. Uden nogen tvivl. Men billederne af de mørke stunder, det uforståelige, dødsfald, sygdom, uro, smerter …. hvor er de? De er gemt på det lille barns indre nethinde, blander sig med festens sange … og bliver til et samlet billede, en nuancefuld stemning ….