X-Piir … Hanne, Grete, Inger, Else og mig selv … har lige sat udstillingen FRA PIXI TIL XL op på Hinnerup Bibliotek & Kulturhus. En lang flittig dag.
Jeg synes altid, må jeg indrømme, at det er lidt nervepirrende kaotisk, når en udstilling skal sættes op – især når der er flere udstillere indblandet. Så kommer man slæbende med hver sin stak værker, spreder dem ud på gulvet, tager den samlede indsats i øjesyn, tager rummet i øjesyn … og begynder så lige så stille at fordele det hele i rummet. Hvad skal hvorhen … og hvorfor … og måske skulle det i grunden hellere stå her … eller her … hvis nu vi så flytter det her derhen, så det står i kontakt med det andet værk her … ville det så ikke virke bedre … For det er jo det, det handler om: at få de forskellige værker til at snakke sammen, så de fremhæver hinanden og udstillingen ender i helhed.
Men udover den lidt kaotiske indfiltrede start … så har det i dag været roligt fremadskridende og meget hyggeligt … bestemt et magic moment!
Her lidt billeder fra dagen. Og herudover er blot at sige: Kom og se hvad det blev til! Der er fernisering i morgen kl. 16-19. Og ellers kan udstillingen ses hele juli og august.
Jeg ønsker jer en rigtig god udstilling. Hvor er det en skam, jeg ikke bor lige henne om hjørnet.
Pingback: FRA PiXi TIL XL « Heaven & Earth