Der er mange måder at lave udstilling på. I lørdags så jeg en lille udstilling på Århus Kunstakademi med titlen “Breve”. En – vil jeg tillade mig at sige – ydmyg udstilling. I hvert fald sådan umiddelbart. For udstillingsrummet var såre enkelt. Et par borde. Og på bordene bunker af kuverter – breve. I første omgang tænkte jeg: Er det det hele. Så tænkte jeg: Gad vide hvad der er i kuverterne? Og så: Gad vide om man må åbne dem? Og så læste jeg opslaget og fandt ud af, at man gerne måtte tage brevene med sig … faktisk var det det, der var meningen. Og så blev det jo helt sjovt. For så gik jeg hjem med en udstilling i tasken. Kunne gå hjem og lave mig en kop kaffe og sætte mig i pinsesolen under pæretræet … og lukke udstillingen helt op. Det ene brev efter det andet. Og så fandt jeg ud af, at udstillingen ikke nødvendigvis var slut der. For der var indbydelser til senere. Indbydelser som jeg kunne tage imod, hvis jeg ville. Indbydelser om at møde op en bestemt dag et bestemt sted. Indbydelse til at tage et billede, sende til kunstneren og så selv være med til at skabe en udstilling. Og meget mere. Bestemt et sjovt og tankevækkende initiativ.