Hvornår bliver en brugsgenstand til kunst?

Når vi spørger ”Hvad er kunst?”, så er synsvinklen som regel: oplever beskueren den udstillede genstand som kunst (for kunstneren synes jo selv, at det er kunst)? Går beskueren med på udstillerens præmisser: Dette er kunst.

Men hvornår føler en kunstner, at en brugsgenstand tipper over og bliver til kunst? Hvornår falder det i hak indeni? Er det det tipping point, der afgør, at det bliver kunst?

Hvor meget skal en brugsgenstand omformuleres, før den bliver til kunst? Er en tanke nok? Vende genstanden på hovedet? Sætte den på et podium? Skal den brændes, males, hamres i stykker?

Kan andre afgøre, om det er kunst?

Hvem har ret til at afsige dommen: “Dette er kunst” eller “Dette er ikke kunst”?

Er en objektiv bedømmelse overhovedet mulig?

Vil kunst eller det-der-gerne-vil-være-kunst ikke altid bringe subjektiviteten frem? Det er vel kunstens opgave: at hive fat i os og få os til at tænke, føle, fornemme, forholde os, have en mening. Derfor kan en objektiv bedømmelse vel være vanskelig. Selv ”de lærde” kan være uenige. Den ene siger kunst, den anden siger lort.

På billedet en ready made. En papkasse som er omformuleret til en skulptur.