Hvornår bliver en brugsgenstand til kunst?

Når vi spørger ”Hvad er kunst?”, så er synsvinklen som regel: oplever beskueren den udstillede genstand som kunst (for kunstneren synes jo selv, at det er kunst)? Går beskueren med på udstillerens præmisser: Dette er kunst.

Men hvornår føler en kunstner, at en brugsgenstand tipper over og bliver til kunst? Hvornår falder det i hak indeni? Er det det tipping point, der afgør, at det bliver kunst?

Hvor meget skal en brugsgenstand omformuleres, før den bliver til kunst? Er en tanke nok? Vende genstanden på hovedet? Sætte den på et podium? Skal den brændes, males, hamres i stykker?

Kan andre afgøre, om det er kunst?

Hvem har ret til at afsige dommen: “Dette er kunst” eller “Dette er ikke kunst”?

Er en objektiv bedømmelse overhovedet mulig?

Vil kunst eller det-der-gerne-vil-være-kunst ikke altid bringe subjektiviteten frem? Det er vel kunstens opgave: at hive fat i os og få os til at tænke, føle, fornemme, forholde os, have en mening. Derfor kan en objektiv bedømmelse vel være vanskelig. Selv ”de lærde” kan være uenige. Den ene siger kunst, den anden siger lort.

På billedet en ready made. En papkasse som er omformuleret til en skulptur.

KUNSTHAL 8881, det lille kunstskab (se mere her https://lisrejnertjensen.com/kunsthal-8881/og her https://www.instagram.com/kunsthal8881/ ), har fået en tilføjelse, en udvidelse. Et længe ønsket rum med mere plads, mere væg.

Da vi i sommer malede stalden/garagen udvendigt og også malede en del af stalden indvendigt, så stod det gamle foderrum pludseligt tomt og hvidmalet – og råbte på et nyt liv.

Hermed opstod KUNSTHAL 8881, DET RÅ RUM. Ikke at det, der skal udstilles der, skal være råt. Men vægge og gulv er rå. Det rå rum giver frihed. Så nu er der endnu mere plads til at eksperimentere.

Og den første udstilling er faktisk allerede afholdt. En gave til mig selv i forbindelse med min nylige 66-fødselsdag. Det blev en udstilling med selvportrætter – på baggrund af blandt andet lysbilleder som min far har taget.

Et semester med fredagsbar på Skulpturskolen. Første opgave: lav en READY MADE = skulptur af/med en ready made (brugsgenstand).

Vi er omgivet af genstande i vores liv. Så der skulle være nok at tage af. Men … der skal ligesom være noget, der snakker til mig, noget der tricker, igangsætter.

Først tænkte jeg, at det skulle være min mors gamle symaskine, som var min ready made. Men den er tung at bakse med og metalhård. Så den må lige vente til anden gang.

I stedet blev det et stykke træ, en håndfuld søm og en pakke margarine (det er sgu for dyrt at bruge en pakke smør).

“Blød som smør”

Og så kom turen til en gammel opvaskebørste og lidt maling og en træklods. I al sin enkelhed (hvilket er mit foretrukne).

“Kunsten at slippe for opvasken”

Dernæst et håndklæde, noget gips, en pind.

“Ikke en pind for kunst”