Klokken er 3.27 Færøsk tid. I går holdt vi åbent atelier. Utroligt hyggeligt – selvom der ikke kom så mange. Første gang vi holdt åbent atelier her i 2019 kom der 70, i går kom der 12. Vi har gjort, hvad vi kunne for at trække gæster til – opslag, delt indbydelser ud – men her lige efter Olavsøka (den færøske nationaldag, som fejres over to dage) er det åbenbart svært at friste folk. De er nok fyldte i forvejen. Men det var særdeles hyggeligt med dem, der kom. Og det var en god afrunding/sammenfatning af den faglige del af opholdet for os selv. De næste dage – indtil færgen sejler søndag aften – holder vi helt og aldeles fri.

Jeg har været omkring mange ting på værkstedet i de forløbne uger. Jeg har flydt rundt mellem medier og udtryk. Flydt med en strøm. Flydende tusch, gouache, tryksværte … I kendte boldgader (grafikken ). Men jeg har også – og mest – forsøgt at udvide mit felt.

Den ene dag meditative former med tyk pensel og tusch. Den næste dag ud og ridse store ark papir på asfalten i en vandpyt. Den ene dag med Sigrun Gunnarsdottir i baghovedet, den næste dag med John Olsen eller Svend Havsteen-Mikkelsen. Der står en masse bøger i atelieret, som det er spændende at dykke ned i.

Den ene dag med sol og høje tinder, den næste med tåge bredt ud over landskabet.

Og med skiftende lys gennem det store vindue i atelieret.

Og oveni inspirationen fra bøger og landskab …. drømmene om at åbne nye døre … kommer summen af, hvad jeg selv er – en blanding af blandformer, objektmager, tekstursøger, tegneforsker, sortelsker, minimalist med mere.

Det er blevet til en stribe grafiske tryk “Skygger, tågesyn og uklarheder”. I 2022 arbejdede jeg med offsetplader og lyset fra solen. Men der var det meget gråvejr og det kneb med at finde de rigtige belysningstider. Derfor havde jeg denne gang valgt at tage polyesterplader med, som ikke kræver belysning.

Det er blevet til 4 skitsebøger. Blandt andet “Fund” – som er tegninger af fundne sten, planter og andet – samt farveindsamling – og et par enkelte gouacher.

Af farveindsamlingen kom en stribe små gouacher – “Lyse noter”.

Og så de meditative tusch-tegninger i grønt, lidt sort og en sjat lyserødt – “Lyserøde tåger og grønne former”

En sten – i papir, tryksværte, tusch.

Og så var en eftermiddag cirka midt i uge 3, hvor jeg syntes, at det så lidt sort ud … Jeg kom ikke rigtig fremad …. Hvad med min drøm om store tuschtegninger og masser af grå tåge? Hvad med alt det, jeg regnede med at flytte?

Noget måtte ske. Noget måtte gøres.

Og det kom der noget nyt ud af. Asfaltgrafik. Store ark trykpapir, en vandpyt, noget ru asfalt, flydende sort tusch. Hænderne langt nede i materialet. Og tilbage til det grafiske. Tilbage til sort. Og et eller andet sted er jeg bare forelsket i sort. Dybt sort. Og i grafikken.

Asfaltgrafikken blev det sidste på værkstedet – i det fine atelier – i denne omgang. Det er blevet lyst. Tågen lister stille ind over Nolsoy. Nu venter fire helt frie dage. I dag kører vi en tur til den sydlige del af Eysturoy. I morgen har vi reserveret plads på færgen til Kalsoy.