Jeg har måske taget lidt for meget grej med til opholdet på Færøerne. Meget grej giver også mange veje at gå. Og nogle gange er den nemmeste måde at komme i gang på – og udfordre sig selv – det helt enkle – for eksempel at udvælge tre farver og noget at tegne/male/trykke på. Og så bare eksperimentere med hvor langt man kan flytte det og sig selv rundt.

Jeg plejer at rejse med den lille trykpresse, tryksværte, valse, offsetplader/belysnings-og fremkaldelsesgrej og trykpapir. I sig selv et par kassefulde. Denne gang blev det til et par kasser mere. Akvarelfarver, gouachefarver, akrylfarver, tusch, tegnegrej (det er nu altid med) og forskellige slags papir. Og jo, et par linoleums plader … hvis nu det skulle være … Med andre ord har jeg ikke gjort livet let for mig selv. Men vi skal jo også være her en HEL måned – har jeg tænkt i pakkeprocessen (sagt med et grin – for hold da op en måned går hurtigt. Og vi skal jo også ud og se/opleve.)

Så … det bliver, kan jeg allerede se, et ophold med mange retninger og måske ikke så fikst og færdigt og forkromet. Mere afprøvninger og undersøgelser. Og det er måske også det, jeg har brug for – selvom jeg ikke selv lige umiddelbart er helt enig og tryg ved det 😀
Der ser ud til at blive nogle gouacher, nogle tusch-tegninger, nogle monotypier (polylito) og skitsebog (måske bøger) med tegning og andet opsamlet. Men det kan nå at ændre sig. Der er et par uger tilbage.

Men på grund at alt det medbragte, så har atelieret også flere arbejdsstationer – så godt det nu kan lade sig gøre med kun et enkelt arbejdsbord + et lille bord (hvor pressen sættes op) til rådighed. Hvis jeg skulle ønske mig noget til stedet her, så ville det være et klap-ud-arbejdsbord, som let kan gemmes væk, hvis man ikke har brug for det – men nemt kan tages frem for sådan nogen som mig, som har brug for rigeligt bordplads.

Her et kig på mine arbejdsstationer.

Et halvt bord til de grafiske tryk.

Et halvt bord til gouache, akvarel og akryl.

Skulptursoklen bruges til tusch.

Gulvet bruges til at rive papir.

På gulvet ligger også skitsebogsprojekt. Det første. Det næste muligvis på vej.

Her er hjørnet med computer og printer (ikke den bedste arbejdsstilling, så indimellem flytter jeg i køkkenet).

Og her står pressen.

Her kan der skæres mindre ting.

Og her – et vigtigt sted – funderes der og søges inspiration. Og drikkes kaffe og slappes af (måske for lidt – jeg har det med ikke at kunne give slip, når først jeg er i gang. Jeg udnytter tiden og huslyet).

I går var mest sort. Og der må jeg alligevel sige, at jeg savner mine offsetplader. Polylito kan noget, men ikke nær så meget. Det har sine begrænsninger. Men i 2022 syntes jeg, at det var svært at få belysningen til at fungere. Der var for meget gråvejr, det var svært at styre belysningstiderne. Derfor polyesterpladerne denne gang.

Og i dag arbejdes der med lyserød gouache. Ja. Det står godt til en grå regnvejrsdag.

Knap en uge inde i opholdet. En måned i Kambans Hus i Tórshavn, Færøerne. Ankom søndag 7.7 lige før midnat. Slæbte alt bagage og grej ind. Og i løbet af kort tid føles huset hjemligt. Vores sted en måned. Udsigten smuk som altid, naboens gæs (morgentv) på plads på græsplænen ved siden af huset.

Søren har indrettet stuen på første sal som spillestue, og jeg har indtaget atelieret.

Dagene er skiftevis værkstedsdage og udflugts/inspirationsdage. Selvom vi har været her to gange tidligere, så er der stadig meget nyt at opleve – og meget at glæde sig over gensyn med. Det rå, det grønne i alskens nuancer, det kraftfulde klippesorte, tågen der smyger sig om fjeldene, pakker landskabet ind.

Indtil nu viser vejret sig fra sin allermest sommerlige side. Flere dage med høj sol og lunt vejr i Tórshavn (kører man til en anden del af øerne, på den anden side af et fjeld, så kan vejret været helt anderledes. I forgårs fra høj sol i Tórshavn til gråt og fugtigt i Vestmanna).

Der kan holdes madpakke/frokostpauser i alt slags vejr, men sol giver nu nogle skønne udendørs pauser.

Huset skal males. Og det skal det jo, når det trænger – og når vejret er til det. Så her midt i ugen kom der malere og stillede stillads op om det meste af huset. Så nu er udsigten fra de store vinduer i køkken, stue og atelier delt ind i stilladsfelter, og der færdes håndværkere rundt om huset. Ikke lige det vi havde regnet med og glædet os til. Vi er lidt trætte af, at der ikke er nogen bag Kambans Hus, som har informeret os (på forhånd) – det er håndværkerne, der må fortælle os, at de skal arbejde her – og formentlig al den tid, vi er her. Vi vænner os nok til, at vi ikke kan gå helt så frit og ugeneret omkring i huset, som vi ellers ville kunne – men mine indre cirkler og fordybelsesmode bliver forstyrret af det, blev især da de gik og satte stillads op. Uroen. Det giver en snert af fornemmelse af at blive betragtet, blive sat i bur. Og eftersom humlen ved opholdet er at kunne arbejde uforstyrret på værkstedet, så er det sgu noget møg – for at sige det lige ud. Forhåbentlig fortager følelsen sig … og lige nu er det i hvert fald weekend og ingen arbejde på stilladserne (og håndværkerne er meget søde og gør, hvad de kan for at forstyrre mindst muligt).