Nye farver

Der er plads til masser af nyt i mit nye liv. Nye farver, nye teknikker. Jeg nyder at have tid til at prøve af (samtidig med at jeg bliver lidt overvældet over at have så mange udtryksformer at vælge mellem. Det udfordrende ved slaraffenland.)

Seneste interesse er gelatine tryk. En helt ny boldgade at boltre sig i. Lidt skeptisk til en start, var jeg – fordi mange kan lave meget med få virkemidler (stencils, skabeloner, blade, fotos fra ugeblade etc.). Hvad jo også er sjovt og anvendeligt på mange måder. Men så faldt jeg over billedkunstnere, som bruger gelli plates som “malegrund”, som monotypigrund. På værksted og ude i landskabet. Mere malerisk/grafisk. Og så begyndte det at trække i mig. Fordi det klinger med den måde, jeg i forvejen arbejder på. Og jeg er p.t. faldet lidt for den der blævrende plade. Der er noget legende og finurligt over det. Samtidig med at det kan en hel masse … når først man lige får det tilegnet og omsat til eget sprog. Indtil videre er jeg grøn nybegynder. TIden og afprøvningerne vil vise, om gelli platen bliver et fremtidigt arbejdsredskab.

Skriv en kommentar