Solen skinner gult over oktoberlandskabet. Det er grønt, det er okker, det er sienna. Og det er blåt og det er gråt og efterårsbrunt og en smule glødende rødt, det er strejf af gul og meget andet. På værkstedet samler det sig i forenklet blommefarvet og gult (sort 55991, cadmium rød og citron gul). Jeg elsker det sorte sorte sorte kontrastfulde, kraftfulde grafik. Men jeg trænger også til at finde nye farver, nye veje.

Og så er der pludselig hul igennem. Til noget der falder på plads indeni mig. Et sted hvor jeg føler mig tilfreds. Stadig søgende. Men tilfreds. Noget nyt. Eksperimenterende, former/flader, landskabsassociationer, blommefarvet og gul. Jeg maler på transparent (monotypi), pressens tryk influerer, jeg funderer, trykker igen … og måske igen. Lag på lag lejres på papiret. Indtil der falder ro på. Som græsset der gror over klitterne og holder sandet på plads i bølgende former.

Nu er jeg nået et sted hen.

Og jeg bestemmer mig for at invitere til åbent værksted på Slettingen Refugium. Det er samtidig en anledning for mig selv til at sortere, vurdere, runde af.