Ankomst mandag den 9. oktober.

Langt ude vest på. Langt ude af en grusvej. Langt ude mellem indre klitter. Mellem græssende heste og højt til himlen. Ligger Slettingen refugium (og naturskole). Genialt at nogen (Hjørring kommune) har tænkt og bygget sådan et sted. Som man kan søge om at leje for en kortere eller længere periode. Vi har 14 dage. (Og tak til Rigmor for at gøre opmærksom på stedet.)

Der alt man behøver. Inklusive atelier med udsigt. Det er der i det hele taget til alle sider.

Og vi ankom i det smukkeste efterårsvejr. Blå himmel og sol, køligt men lunt i solen.

Og tiden bliver langsom.

Vi kender alle til overspringshandlinger. Ting vi gør for at slippe udenom eller udskyde at gøre noget andet. Jeg har indført et nyt begreb i mit liv: overgangshandling. Det kunne man selvfølgelig også kalde et ritual eller en ceremoni. Og det er også noget, jeg kan identificere mig med. Men i begrebet “overgangshandling” synes jeg, at der ligger noget helt praktisk og håndgribeligt, som går direkte til sagen.

I godt et år har mine billeder fra turen til Færøerne sidste år hængt i min gang og på mit værksted. Under titlen “Beretninger om grønt” arbejdede jeg i atelieret ude midt i Atlanterhavet på de grønne øer samtidig med, at min mor blev langsomt svagere. Min mor døde en uge inde i vores ophold, og vi måtte rejse hjem igen.

De billeder der blev skabt den sommer på Færøerne, bærer en tyngde og nærhed for mig. Jeg følte mig tæt på min mor midt i arbejdet med billederne, selvom jeg var langt væk. Og at billederne stadig hang i gang og værksted var som en varm omfavnelse.

Derfor er det en overgangshandling for mig i dag at tage billederne ned igen. For at skabe plads til noget nyt.

Hvide vægge. Hvidt lærred. Hvidt papir.