Det er noget nær det bedste. En hyggelig lænestol, en solskinsstribe, en smule god tid midt i dagens projekter og så en god roman. Og sådan en er jeg i gang med i øjeblikket. Anne Marie Løns “Willums veje”. Faktisk er den så god, at det er anden gang, jeg læser den. I løbet af kort tid. En smuk, nænsom og poetisk skildring af et menneske og dets levevilkår. Skrevet på en måde som suger mig ind … helt derind hvor jeg bliver helt opslugt. Fortalt på en måde så jeg føler, at jeg forstår, sanser … og så alligevel står forundret tilbage ….

Heldigvis har jeg haft god tid her på det seneste til at slippe læselysten fri.