Monthly Archives: november 2007

Konstruktion

konstruktionsplan.jpg

Er startet på en række konstruktionsdage hos Joe på Jydsk Grafisk Værksted – optakt til udstillingen In touch. Et projekt som vi selvfølgelig har gjort os tanker om … men som vi regner med kommer til at overraske os selv. I hvert fald er vi spændt på at se, hvordan det folder sig ud, hvad det har i posen til os, hvad vi kommer i berøring med – i os selv, med hinanden og i forhold til omverdenen.

rumtegning.jpg   hversinside.jpg 

pa-begge-sider-af-mig-selv.jpg   vinkel.jpg   rumfornemmelse.jpg

True colors

portraet.jpg 

Var til tegning i går. Der var portrættegning på programmet. Ikke min stærke side. Har ikke gjort meget i det. Følte mig i forvejen lidt på tilværelsens gyngende grund. Oveni det er det en udfordring at skulle så tæt på et andet menneske, skildre det. Nærlæse rynkerne i panden, øjnenes udstråling, mundens linje.

Min streg var stille og forsigtig i går. Den kunne ikke være andet … Ikke med tilværelsens gyngende grund indeni. Men der var en lydhørhed eller et nærvær, der ikke havde været der før. Og selvom den var stille og forsigtig, stregen, ikke dristig og kraftfuld som den ellers kan være, så kom jeg alligevel nærmere, end jeg har gjort før. Tættere på en skildring.

Et menneske. Lag på lag. Som et løg. Vi består af så meget. Der er fællestræk, og så er der en mængde af det unikke. Hvert menneske er helt sin egen. Husker vi det, når vi møder hinanden? Husker vi det virkelig? At der er grunde til, at vi er, som vi er. Grunde gemt i de mange lag.

I dag kører der en sang i mit baghoved. En sang af Phil Collins:

But I see your true colors
Shining through
I see your true colors
And that’s why I love you
So don’t be afraid to let them show
Your true colors
True colors are beautiful,
Like a rainbow

Artrovert-tur

gl-strand.jpg

Billeder fra Københavnertur i Artrovert-regi (kunstnergruppe). Vi fik set kunst og snakket kunst. Og snakket om så meget andet. En flot novemberdag med strålende solskin og tid til at nyde livet på forskellig vis.

Her Gulla og Hanne over frokosten på The á la Menthe (hyggeligt sted i Rådhusstræde med krydret marokkansk mad. Smager super!) og over kaffen … med kage … og vifte til de varme kinder … og en masse grin!

                                 blomst.jpg    frokost.jpg

 kaffe-1.jpg kaffe-2.jpg kaffe-3.jpg